BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at hjælpe andre mennesker? Kan du skabe ro, forudsigelighed og tryghed? Trives du med at arbejde selvstændigt, og med forskelligartede opgaver? Så er det lige dig vi søger!
Om jobbet
Hos os får du en hverdag, hvor du er tryghedspersonen om natten, der støtter borgerne i deres forskellige udfordringer.
Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem med de udfordringer og opgaver der er der. Det kan være støtte til personlig pleje, praktiske opgaver, medicin eller samtaler. Samtidig kommer du også til at varetage opgaver på institutionens fællesområder. Det kan være opgaver som rengøring, egenkontrol, vasketøj og forberedelse af mad.
Derudover vil der være administrative opgaver som dokumentation.
Om os
Udviklingscentret De 2 Gårde er et botilbud for voksne med et udviklingshandicap og andre problemstillinger der gør udfordringerne komplekse. Det kan f.eks. være en psykiatrisk overbygning, dom, generelle udviklingsforstyrrelser, sociale problemstillinger eller misbrugsproblematikker.
Geografisk er vi placeret på tre matrikler i Brejning og omegn. Der er i alt 110 pladser efter servicelovens §108, almenboliglovens §105 og servicelovens §104 Aktivitets- og samværstilbud.
Hos os arbejder vi med fokus på vores definerede kerneopgave:
"at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fællesskaber".
Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etik og arbejder målrettet på at skabe trivsel og livskvalitet for både borgere og personale
Vi tilbyder dig
- Grundig oplæring i arbejdet – du tilbydes følordning, introprogram, feedback, kollegialsparring og opfølgende samtaler med lederen
- At blive en del af en faglig stærk og erfaren personalegruppe, der har en masse viden, kompetencer og erfaringer at dele ud af, men samtidig også er interesseret i at du kommer med ny viden, input og læring til os. Vi er åbne over for forandring og udvikling
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er omsorgsfulde, støttende, hjælpsomme og spiller hinanden gode i hverdagen
- En arbejdsplanlægger, der altid forsøger at få vagtplanen til at gå hånd i hånd med individuelle ønsker, så der er balance mellem arbejds- og privatliv
- En nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø højt
Du vil blive ansat på 33 timer i ugen snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Arbejdstiden planlægges med en 7/7 ordning som indbefatter 7 arbejdsdage efterfulgt af 7 fridage, med arbejdstid i ulige uger.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning så vi har en senest den søndag den 17. marts 2024, kl. 23.59.
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 21. marts 2024.
Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Hus A, Hanne Plauborg Petersen på tlf. 21 56 99 85.
Er du nysgerrig på at vide mere om De 2 Gårde, kan du læse mere om os på vores hjemmeside. www.de2gaarde.vejle.dk
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=193b8b44)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Fuglekærvej, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004382