Teknisk serviceleder til Gårslev Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Hvis du sætter pris på at være på en skole, hvor vi vægter et inkluderende fællesskab, og hvor du kommer tæt på stort set alle elever, forældre og kollegaer, er Gårslev Skole måske noget for dig. Trives du med mange forskellige opgaver både inde og ude, kan bidrage til det gode fællesskab, er samarbejdsorienteret, har en anerkendende tilgang til dine medmennesker og et godt humør, så kan det være dig, vi søger.
 Om jobbet
Som teknisk serviceleder er det dig, der står for drift og vedligehold af skolens bygninger, inventar og vores store fine udearealer. Det er i høj grad din indsats, der gør, at vores skole fremstår velholdt og præsentabel både ude og inde. Vi forventer, at du leverer et højt serviceniveau, der kan understøtte ledelsen og det pædagogiske personales arbejde med skolens børn.
 

  • Du udfører selv småreparationer ude og inde og kontakter håndværkere til udførelse af større opgaver.
  • Du har erfaring med eller kan lære at bruge CTS-systemer og er den, der har kontakten til Teknik & Miljø i Vejle Kommune.
  • Du er primær kontaktperson til rengøringsselskabet og de rengøringsmedarbejdere, der dagligt er på skolen og i SFO
  • Du har ansvar for de tekniske systemer på skolen og fører kontrol med energikilderne
  • Du har det praktiske overblik og står bl.a. for opstilling og nedtagning til skolens forskellige arrangementer, udlån af skolens lokaler, affaldshåndtering mm.
  • Din arbejdsdag består af nogle faste opgaver samtidig med, at du skal kunne servicere de kollegaer, der måtte have brug for teknisk eller praktisk hjælp.
  • Der kan blive tale om varetagelse af enkle pædagogiske opgaver
  • Hvis du har gode it-kompetencer, kan disse sagtens bringes i spil
  • Din arbejdsdag starter kl. 06, så skolen er klar til at modtage de første børn kl. 06.30
  • Du skal forvente, at du vil kunne blive tilkaldt uden for alm. arbejdstid, hvis der sker noget på skolen.

Vi forestiller os, at du som vores kommende tekniske serviceleder:
  • Har relevant erfaring ift. jobbeskrivelsen; en håndværkeruddannelse er helt klart en fordel.
  • Har kendskab til it, herunder Outlook, og energistyring, eller er er villig til at sætte dig ind i det
  • Har professionel stolthed med blik for detaljen og forståelse for helheden
  • Har lyst og evner til at tage ansvar for vedligeholdelse og drift af Gårslev Skole
  • Har et godt overblik og selvstændigt kan planlægge opgaverne
  • Både kan arbejde selvstændigt samt indgå i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Befinder dig godt i et pædagogisk miljø med legende og lærende børn
  • Er serviceminded, engageret og imødekommende overfor både kolleger, børn, forældre og øvrige samarbejdspartnere
  • Har kørekort og kan benytte egen bil til ærindekørsel til f.eks. genbrugspladsen (der er selvfølgelig kørselsgodtgørelse efter gældende takster).
 Om os
Gårslev Skole er smukt beliggende i den sydligste del af Vejle kommune tæt ved skov og Vejle Fjord. Vi har ca. 150 elever på 0.-6.årgang samt 24 engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere. Til skolen er der tilknyttet en SFOI/SFOII samt en aftenklub for områdets unge, der holder åbent to gange om ugen.

På Gårslev skole arbejder vi ud fra en grundholdning om, at alle elever har, eller kan få, lyst til læring, og at alle har brug for at være en del af et anerkendende, inkluderende fællesskab.

Vi tror på, at eleverne, gennem synlig læring, træning, aktiv deltagelse, involvering og de rette rammer, kan udfolde deres læringspotentiale og på den baggrund skabe fundamentet for det liv, der ligger foran dem. Livet som borgere i et demokratisk samfund, hvor den enkelte formår at bidrage til og deltage i et forpligtende fællesskab.

Læring foregår når som helst og hvor som helst. På skolen, i SFO’en, på arbejdspladser, i naturen, i det digitale læringsrum mm. Læringsaktiviteter organiseres med henblik på at sikre optimal udvikling og udfoldelse af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer.

I en global verden, og på en klode med en sårbar natur, er det vigtigt, at den enkelte elev forholder sig til og tager ansvar for den natur, som omgiver os. Derfor er naturen en vigtig arena i elevernes læring.
 Vi tilbyder dig
  • Et spændende job med mulighed for at bruge de frie rammer
  • En skole der ønsker en stærk profil i lokalsamfundet, og som lægger vægt på både trivsel og faglighed.
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på et godt grin
  • Ugentlige sparringsmøder med ledelsen og skolens sekretær
  • En detaljeret funktionsbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med skolens leder
  • Deltagelse i 3-4 årlige netværksmøder med teknisk serviceledere fra Børkopområdet samt deltagelse i kommunale møder for alle serviceledere.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA samt principperne i Ny Løn.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1.april 2024 (eller tidligere efter aftale)
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag 26.februar 2024 fra kl.13
 Ansøgningsfrist
Onsdag 21. februar 2024
 Har du lyst til at vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Susanne Feder på 7681 4300/ 5072 8386, mail susfe@vejle.dk. Eller til viceskoleleder Peter Larsen på 7681 4300, mail petrl@vejle.dk. Du er meget velkommen til at lave aftale om at besøge skolen.
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=903b3189)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Gårslev Østergade, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981536

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet