Vi søger to sygeplejersker til fastansættelse, op til 37 timer/ugen.
Om jobbet
Du får ansvar for de sygeplejefaglige opgaver omkring børnene, samt sparring og opfølgning til den øvrige personalegruppe.
Hermed også et ansvar for, at vi sikrer en korrekt medicinhåndtering, samt implementering af sundhedsfaglige instrukser på Kilden.
Du vil være tovholder mellem eksterne samarbejdspartnere, såsom sygehuse, palliativt team, egen læge, diætist og i samarbejdet med forældre.
Lejlighedsvist vil du deltage på personalemøder og sundhedsfaglige møder med vores ergoterapeut og fysioterapeut.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. september 2025.
Vi forventer af dig, at du
- Har et fagligt fokus, gerne med kendskab og erfaring inden for handicapområdet/ børn og unge.
- Sikkert og selvstændigt kan varetage sygeplejefaglige kerneopgaver, med udgangspunkt i børnenes og de unges ønsker og behov
- Kan indgå i et tværfagligt samarbejde.
- Kan reflektere og drøfte observationer med dine kolleger, med henblik på at iværksætte den rette behandling for barnet.
- Har et fagligt engagement og gerne vil være med til løfte fagligheden
- Har en anerkendende og rummelig tilgang til andre mennesker
- Er god til at formidle faglige synspunkter og undervise det øvrige personale
- Kan arbejde selvstændigt samt tage ansvar for egne og fælles beslutninger.
- Er fleksibel og udviklingsorienteret.
- Er fysisk og psykisk robust.
- At du har kørekort
Vi tilbyder dig
At blive en del af en spændende og udviklingsorienteret organisation, med et udfordrende og spændende arbejdsmiljø.
Du vil få et afvekslende job med gode udviklingsmuligheder, og gode kolleger, der tilskriver faglighed stor betydning.
En ledelse med fokus på såvel proces som resultater i et miljø, hvor du får lov at være med til at videreudvikle fleksible tilbud til børn og unge med handicap.
En systemisk og anerkendende arbejdsplads.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er en fastansættelse på op til 37 timer. Fortrinsvis dagvagter, men aftenarbejde må forventes. Weekendarbejde hver 3. weekend. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. september 2025.
Om os
Bifrost – fleksible tilbud til børn og unge med handicap, består af Kilden, Bygden og Gården. Kilden er et bo- og aflastningstilbud til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Bygden og Gården er et aflastningstilbud til hjemmeboende børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og et botilbud til børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser.
Flere oplysninger
For flere oplysninger kontakt afdelingsleder Anne Mette Lynge på mail: amlla@vejle.dk mobil 51 54 78 45 eller afdelingsleder Lisbeth Hess på mail: liohe@vejle.dk mobil 29 38 05 99
Ansøgningsfrist
14. juli 2025
Der indkaldes løbende til samtaler.
Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bifrost, Overbyparken, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6eee9384-c1af-4495-b13f-aeee542da4ba