Vil du være med til at styrke det sundhedsfaglige arbejde i et stærkt autismepædagogisk miljø?
- Vil du være med til at sikre kvalitet, overblik og sammenhæng i den sundhedsfaglige indsats?
- Har du lyst til at arbejde tæt på praksis og gøre en forskel for voksne borgere med autisme og komplekse støttebehov?
- Motiveres du af tværfagligt samarbejde og af at omsætte sundhedsfaglig viden til konkret praksis?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 30-36 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale. Arbejdstiden ligger mandag til fredag, tilpasses opgaverne og vil primært være i dagtimerne, men kan også ved behov omfatte aftentimer.
Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor sundhed og pædagogik går hånd i hånd. Du arbejder tæt sammen med pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsmedarbejdere samt ledelse med fokus på at skabe kvalitet og sammenhæng i borgernes hverdag.
Din rolle bliver at understøtte det sundhedsfaglige arbejde i praksis og bidrage til, at faglig viden omsættes til tydelige arbejdsgange og høj kvalitet i indsatsen omkring borgerne.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Sikre kvalitet og sammenhæng i dokumentation og sundhedsfaglige arbejdsgange
- Understøtte den sundhedsfaglige indsats i borgerforløb
- Bidrage til struktur og overblik i medicinhåndtering samt gældende sundhedsfaglige procedurer
- Udvikle og koordinere samarbejde med bostedslæge
- Være faglig sparringspartner for kolleger i sundhedsfaglige spørgsmål
- Deltage i opfølgning, analyse og læring på utilsigtede hændelser
- Bidrage til udvikling og implementering af fælles praksis og arbejdsgange
- Undervise og sidemandsoplære medarbejdere i sundhedsfaglige emner
- Deltage i tværfaglige møder og samarbejde omkring borgernes trivsel og sundhed
- Bidrage til onboarding af nye medarbejdere med fokus på sundhedsfaglig kvalitet
Du arbejder tæt på praksis og bliver en synlig faglig ressource i hverdagen.
Vi søger dig, der
- Er uddannet sygeplejerske
- Har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation og kvalitetsarbejde
- Har indgående viden om medicinhåndtering og sundhedsfagligt ansvar
- Har erfaring fra det kommunale område eller lignende praksis
- Kan skabe struktur, overblik og sammenhæng i komplekse opgaver
- Kan omsætte sundhedsfaglig viden til praksis sammen med andre faggrupper
- Har lyst til at arbejde i et autismepædagogisk miljø
- Trives i tværfagligt samarbejde
- Kommunikerer tydeligt og respektfuldt til forskellige målgrupper
- Kan formidle faglig viden gennem undervisning og sidemandsoplæring
- Arbejder selvstændigt og samtidig bidrager aktivt til fællesskabet
Det er afgørende, at du kan tage ansvar for det sundhedsfaglige område og samtidig understøtte den pædagogiske praksis omkring borgerne.Du arbejder tæt på praksis og bliver en synlig faglig ressource i hverdagen.
Om os
Udviklingscenter Spurvetoften er et bo-, aktivitets- og læringstilbud i Vejle Kommune.
Her bor 37 voksne borgere med autismespektrum forstyrrelser, ofte kombineret med udviklingshæmning og andre tillægsdiagnoser. Vi er organiseret i fem afdelinger fordelt på to matrikler og arbejder tæt sammen med vores aktivitets- og læringstilbud.
Vi er i en spændende udviklingsfase med fokus på faglig kvalitet, udvikling og tværfagligt samarbejde. Derfor søger vi en sygeplejerske, som vil være med til at styrke og udvikle det sundhedsfaglige område på tværs af organisationen.
Vores kerneopgave er:
"Min hverdag er mit liv" – et liv med mening, succes og frigjorte potentialer.
Det forpligter os til sammen med borgerne at skabe en hverdag, hvor trivsel, udvikling og livskvalitet er i centrum.
Om borgergruppen
Borgerne på Spurvetoften har autismespektrum forstyrrelser og kan have komplekse sundhedsmæssige, psykiske og fysiske støttebehov.
Flere borgere har begrænset eller intet verbalt sprog og kommunikerer gennem alternative kommunikationsformer. Nogle borgere har behov for omfattende støtte til pleje, sundhed og struktur i hverdagen.
Det stiller krav til din evne til at skabe overblik, arbejde systematisk og samtidig møde den enkelte borger med respekt, nysgerrighed og faglig forståelse.
Vi arbejder med afsæt i autismepædagogik, sanseforståelse, Low Arousal 2 (LA2), KRAP og alternativ kommunikation (ASK).
Vi tilbyder dig
En arbejdsplads med høje ambitioner om at faglighed og stærkt samarbejde går hånd i hånd.
- En central rolle tæt på praksis, hvor du gør en konkret forskel
- Mulighed for at præge udviklingen af det sundhedsfaglige område
- Et stærkt tværfagligt miljø med fokus på læring og udvikling
- Faglig sparring med ledelse og kolleger
- Interne kompetenceudviklingsforløb inden for autisme, medicin og pædagogiske metoder
- Løbende supervision og refleksion
- Indflydelse på arbejdsgange og udviklingsprocesser
- En hverdag med variation, ansvar og mening
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst med relevant faglig organisation og reglerne for lokal løn.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøning senest onsdag den 24.06.2026
Samtaler forventes afholdt mandag den 29.06.2026
Vi lægger stor vægt på, at du er åben om dine erfaringer, kompetencer og motivation. Det giver os de bedste muligheder for sammen at skabe en stilling, hvor dine styrker kommer i spil, og hvor du får en god start på Spurvetoften.
Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt endelig afdelingsleder Pernille Johansen 24 29 94 02 for svar på evt. spørgsmål eller aftale om et kaffemøde og en rundtur på Spurvetoften.
Handicapområdets præsentationsfilm - Udviklingscentret Spurvetoften
Se mere på Mærk Meningen
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Spurvetoften, H.O. Wildenskovsvej, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/884775a3-0c99-4e72-9ac6-22fa2e2d0035
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet