Vil du styrke kvaliteten af dokumentation og samarbejde i et højt specialiseret socialpsykiatrisk tilbud? Og brænder du for, at borgere med komplekse psykiske lidelser får den rette, individuelt tilrettelagte støtte? Så er vi sikre på, at vi har jobbet til dig.
Hos Syrenparken søger vi lige nu en socialrådgiver, 37 timer pr. uge, med stærke kompetencer inden for myndighedssamarbejde, dokumentation og koordinering af udviklingsforløb. Du bliver en vigtig del af den faglige understøttelse af vores kerneopgave: at skabe en dagligdag, der føles tryg, hjemlig og meningsfuld for den enkelte borger.
Din profil:
Vores vision er: ”Vi lykkes, når borgeren føler sig værdifuld i en meningsfuld hverdag gennem håb, mestring og omsorg.” Det er faktisk ikke bare en vision. Det er den vej, vi går sammen med vores borgere hver dag. Du skal derfor være indstillet på at arbejde i et team omkring borgeren i en koordineret, rehabiliterende indsats, hvor I sammen gør en forskel hver eneste dag. I det team er det vigtigt, at du byder ind med din faglighed og praksiserfaring i et tværprofessionelt samarbejde i en teambaseret organisation.
Og hvis du vil vide lidt mere om, hvordan det er at arbejde i Syrenparken, kan du se denne video: Er du vores nye kollega?
Profilen, vi søger, skal kunne se sig i det, der står ovenover. Og så er det også ret væsentligt, at du:
- Er uddannet socialrådgiver med erfaring fra social- eller psykiatriområdet
- Har en stærk forståelse for lovgivning og myndighedsprocesser
- Er struktureret, systematisk og tryg i dokumentationsarbejdet
- Er dygtig til relationsskabelse og konstruktivt samarbejde med både borgere og kolleger
- Kan bevare overblik og ro i en hverdag med højt tempo og høje krav
- Er engageret i egen og fælles faglig udvikling
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
Hvis du kan se dig selv i ovenstående profil, og du samtidigt har lyst til at bruge din faglighed et sted, hvor den gør en tydelig forskel for både borgere og kolleger, er det hos os, at dine vigtigste arbejdsopgaver kommer i spil:
- Udarbejde og kvalitetssikre borgerbeskrivelser og status i Nexus
- Planlægge, strukturere og følge op på borgernes døgn- og ugeskemaer
- Deltage i statusmøder samt samarbejde tæt med faglig ledere.
- Understøtte Syrenparkens årshjul for dokumentation og kvalitet
- Bidrage til en fælles læringskultur med fokus på recovery og rehabilitering.
Om Syrenparken:
Syrenparken tilbyder specialiseret socialpsykiatrisk støtte til voksne med alvorlige sindslidelser og personlighedsforstyrrelser. Vi arbejder recoveryorienteret og efter rehabiliterende principper, så borgere udvikler og mestrer eget liv bedst muligt.
Målgruppen omfatter blandt andet borgere med:
- Skizofreni og svær udadreagerende adfærd
- Paranoide psykoser
- Svære følelsesmæssige forstyrrelser og selvskadende adfærd
- Komplekse personlighedsforstyrrelser
Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside: Syrenparken (socialcenterlillebaelt.dk)
Vi tilbyder:
Vi lægger stor vægt på at give nye medarbejdere en god start. Derfor får du som ny medarbejder et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, hvor du kommer til at lære arbejdspladsen rigtig godt at kende. Derudover tilbyder vi blandt andet:
- Tæt og løbende sparring med kollegaer, faglig leder og lederteam
- Mulighed for efteruddannelse og faglig specialisering
- En arbejdsplads med høj faglighed, menneskelig varme og stærkt kollegaskab
- Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingslederne for spørgsmål eller en uformel snak:
Sarah Bro Petersen, tlf. 21 72 84 55
Thomas Mortensen, tlf. 24 65 13 61
Anne Tolstrup Rasmussen, tlf. 21 28 31 49
I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du skrive dette i din ansøgning.
Ansøgning:
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist: Den 27. maj 2026.
Ansættelsessamtaler: Finder sted løbende, den sidste samtale den 28. maj 2026.
Tiltrædelse: Den 1. juli 2026 eller efter aftale.
Der vil blive indhentet referencer samt offentlig straffeattest. Det er en betingelse for ansættelse, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Syrenparken, Syrenvej, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5908fce3-7e9f-4884-a13c-67ce49ec9006