BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialiseret autismecenter med højt til loftet, søger socialfaglig medarbejder.
Er du klar til at folde dine vinger ud og frisætte dine potentialer? På Spurvetoften er borgerens, og dermed også medarbejdernes, udvikling altid i fokus.
Vi søger lige nu dig, der sitrer af spænding ved tanken om at få lov til at nørde autisme faglighed og er i stand til at omsætte viden til konkrete handlinger i dagligdagen. Om du er pædagog, ergo- eller fysioterapeut, SSA eller omsorgsmedhjælper er ikke væsentligt for os. Det vigtige er at du har en autismeerfaring og er klar til træde ind i et udviklingscenter hvor vi hver eneste dag sætter vores viden i spil i samarbejdet med borgerne og i faglig sparring med kollegaer.
Udviklingscenter Spurvetoften er et bo- og beskæftigelsestilbud under Vejle Kommune. Hos os bor voksne med autismespektrumforstyrrelser ofte i kombination med udviklingshæmning eller andre diagnoser. Vi er et center med 37 borgere fordelt i fem små afdelinger som vi kalder "bo-grupper" og et dagcenter. Lige nu søger vi socialfaglige medarbejdere til Hus 24: Bo-gruppe 4 og 5.
Om hus 24 på Spurvetoften:
- vi er ca. 50 medarbejdere og 16 borgere.
- Vi er optaget af de små detaljer i hverdagen, som sikre trivslen hos den enkelte borger
- Vi tilrettelægger opgaver/aktiviteter og struktur efter den enkelte borgers evner og formåen.
- At være sammen i fejlene og sammen i succes.
- Vi er omstillingsparate, nysgerrige og ivrige efter at imødekomme borgerens ønsker
- Vi er nysgerrige på hinandens faglighed og kompetencer, så vi får den tavse viden i brug.
- Vi har et skarpt introprogram, som vi kalder VIP.
- Vi har gode rammer
- Hver dag er vigtig
- Hver dag er forskellig
Derfor er vi den fedeste arbejdsplads:
- Vi er opfindere: Der er ikke opfundet en håndbog, der 1:1 beskriver, hvordan man skal arbejde med hver enkelt af vores borgere. Derfor skal vi løbende afstemme, afprøve og tilpasse delmål, kommunikationsværktøjer samt tilgange og metoder. Det kræver vi er fagligt på tæerne og tør tale med hinanden, også når vi er i tvivl.
- Vi er detektiver: Ofte er vi nødt til at observere mikrosignaler hos borgerne og samstykke mange forskellige ’beviser’ for at få det store billede
- Vi ved, at du er vores vigtigste ressourcer: Medarbejderne på Spurvetoften har en vigtig samfundsopgave og vi ved, at det er en opgave der kræver, at man er den bedste udgave af sig selv. Derfor er vi fleksible i forhold til særlige omstændigheder i privatlivet, vi tilbyder coaching forløb med fokus på personlig udvikling og vi har det skide sjovt sammen til DHL-stafet, årlig sommerfest ’Spurvefest’ og gode snakke foran kaffemaskinen.
Som du kan læse er Spurvetoften ikke ’bare’ en arbejdsplads. Vi er et stærkt professionelt praksisfællesskab. Vi er en arbejdsplads drevet med gennemsigtighed, åben kommunikation, medinddragelse og mange fora og systematik i forhold til videndeling. Vi er stolte af vores særlige engagement og holdånd på tværs og forpligter os alle ind i at vedligeholde og udvikle dette.
Det betyder, at du bliver en del af noget, der er større end dig selv, men det betyder også, at du forpligter dig ind i fællesskabet.
Inden du hopper til tasterne og smider os en ansøgning, vil vi derfor bede dig mærke efter, om....Du kan tjekke af på følgende:
- Du har øje for de små detaljer, Du er nysgerrig og synes at faglig sparringer er for fedt.
- Du er skarp på samarbejde og tager ansvar for det gode kollegiale fællesskab.
- Får energi af at man som personalegruppe lykkes
- Du er nysgerrig på det tværfaglige samarbejde i hverdagen og øje for de små detaljer
- Du kan se mening i og dig selv som en del af borgerens hele liv. Personlig pleje, støtte, aktiviteter ect.
Når du arbejder på Spurvetoften vil du opleve, at vi har et FagFacilitator team, som består af flere fagfaglige specialister som bl.a. er ude og hjælpe andre steder i landet igennem VISO men som helt særligt også internt understøtter internt. De er nysgerrige ind i det pædagogiske arbejde, understøtter facilitering af processer omkring borgere sammen med personalet. Det er en unik mulighed for at søge inspiration og hjælp, når vi møder pædagogiske udfordringer, eller blot har brug for understøttelse.
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst med relevant faglig organisation og reglerne for lokal løn.
Spurvetoften er en døgninstitution, så du skal påregne dag- og aften arbejde, samt weekendarbejde hver anden weekend.
Stillingerne lyder på 25-35 timer.
Tiltrædelse 1. maj 2024 eller snarest muligt.
Flere oplysninger
Samtalerne forventes afholdt d.19.3 og d.22.3 - 2024
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Vistisen på tlf. 29399752 for yderligere spørgsmål.
Vi giver også gerne en rundvisning og et kaffemøde.
Du kan læse mere om os på www.spurvetoften.vejle.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er 18. Marts 2023 kl. 23.59
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bd876d4d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, H.O. Wildenskovsvej, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004345