BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Grib chancen og bliv en del af vores attraktive arbejdsplads med stærke faglige fællesskaber, højt til loftet og med fokus på kerneopgaven.
Vi søger en ny faglig dygtig og udviklingsorienteret socialfaglig kollega, der med engagement og faglig stolthed, vil indgå i vores organisation som en vigtig medspiller.
Om jobbet
Hos os bliver du ansat i et spændende og aktivt botilbud, hvor dit engagement, din faglighed og indsats vil gøre en forskel for borgerene. Du skal sammen med dine kollegaer bidrage til at fremme borgernes trivsel, udvikling af selvstændighed og livskvalitet med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.
Hos os får du mulighed for at arbejde inden for det pædagogisk specialområde med voksne borgere med kognitive funktionsnedsættelser og komplekse problemstillinger, herunder psykiatriske diagnoser, misbrug og adfærdsmæssige udfordringer. Enkelte borgere bor i §108 tilbud med dom.
Vores faglige og teoretiske metoder er funderet i Neuropædagogik, KRAP og LA2.
Vi er specialiserede i at arbejde med mennesker med udviklingshæmning, psykiatriske diagnoser og udfordringer i forhold til at begå sig socialt. Derudover har vi et særligt fokus på sundhedspædagogik, som omhandler både mental og fysisk sundhed for den enkelte.
Der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang både til borgere og til hinanden, - drøftelser af de etiske perspektiver er et naturligt omdrejningspunkt i vores hverdag. Der arbejdes målrettet på at skabe trivsel for borgere og personalet.
På Rønnevang 1 bor der 15 borgere i alderen 19-80 år, med psykiske funktionsnedsættelser, psykiatriske problemstillinger og psykosociale udfordringer. Sammensætningen i borgergruppen, kræver en differentieret opgaveløsning, både på det pædagogiske samt sundhedsfaglige område.
På De 2 Gårde arbejder vi med fokus på vores definerede kerneopgave:
" at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fælleskaber".
Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etikken i vores arbejde og arbejder målrettet på at skabe livskvalitet og trivsel for borgere og personale.
Nogle af beboerne kan have en udadreagerende adfærd. Derfor laves der flere gange dagligt risikovurderinger og alle medarbejdere går med alarm.
Dine kommende kolleger har forventninger til dig:
- At du vil være del af et udviklingsorienteret socialpædagogisk botilbud, hvor fokus er på borgernes behov, og hvor der arbejdes målrettet med fagligheden.
- At du bidrager positivt til vores arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljø er en vigtig faktor i hverdagen, så vi ønsker, at du har et godt humør, er anerkendende og ser muligheder frem for begrænsninger.
- At du har et ønske om at være en del af personalegruppen på et udviklingsorienteret socialpædagogisk bosted med højt fagligt niveau. Vi prioriterer faglighed og samarbejde, som opstår, når vi alle arbejder aktivt for at udvikle og fastholde det.
- At du har en pædagogisk baggrund – eller, at du har en anden social/sundhedsmæssig uddannelse og har lyst til at arbejde tværprofessionelt på det specialiserede område med borgere, som har udviklingshandicap og komplekse problemstillinger.
- At du er faglig dygtig og vil bruge dine personlige og faglige kompetencer sammen med dine kolleger for at sikre borgernes trivsel og udvikling.
- At du har en anerkendende kommunikation, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback, samt dokumentere din faglige praksis.
- Kompetenceudvikling gennem undervisning, efteruddannelse, kursus, feedback, sparring og supervision.
- At arbejde på en afdeling med god normering, der giver plads til refleksion og til at dine faglige kompetencer kommer i spil.
- Grundig oplæring i arbejdet – med følordning, mentor, introprogram, feedback, kollegial sparring og opfølgende samtaler.
- At blive en del af en faglig stærk og erfaren personalegruppe, der har en masse viden, kompetencer og erfaringer at dele ud af, men samtidig også er interesserede i, at du kommer med ny viden, input og læring til os. Vi er åbne over for forandring og udvikling.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, er hjælpsomme og spiller hinanden gode. Ordenlighed er nøgleordret i vores kommunikation.
- En arbejdsplan, hvor vi forsøger at imødekomme individuelle ønsker, så der er balance mellem arbejds- og privatliv.
- En nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø højt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Vi har en fast stilling på 34-37 timer om ugen. Der vil være skiftende arbejdstider (dag og aften) samt arbejde hver anden weekend og på skift på helligdage.
Tiltrædelse pr. 1. november 2023 eller snarest herefter
Udvidet offentligt straffeattest vil blive indhentet ved ansættelse.
Om os
De 2 Gårde er et udviklingscenter, der geografisk er placeret på tre matrikler i Brejning og omegn. Der er i alt 110 pladser efter servicelovens §108, almenboliglovens §105 og servicelovens §104 Aktivitets- og samværstilbud. Der er i alt ansat 220 medarbejdere.
Målgrupperne for De 2 Gårde er:
- Borgere med psykiatriske overbygninger
- Borgere med domstype 2,3,4 og 5
- Borgere med generelle udviklingsforstyrrelser
- Borgere med sociale problemstillinger
- Borgere med varierende misbrugsproblematikker
Du kan læse mere om os på www.de2gaarde.vejle.dk eller kontakte Stedfortræder Marie Haugaard på mail: maard@vejle.dk eller tlf. 61145817.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest torsdag d. 12. oktober 2023.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=935e9daa)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Rønnevang, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915467