Pædagogstillinger på specialiseret døgntilbud i Børkop - Gør en forskel i tværprofessionelt samarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagogstillinger på døgntilbuddet Syrenparken i Børkop

Drømmer du om at arbejde på et specialiseret tilbud inden for socialpsykiatri?
Er du klar til at udfolde din faglighed i tværprofessionelt samarbejde med dine kollegaer og i samarbejde med borgerne?
Er du faglig bevidst og får energi i samarbejdet med dit team?


Hvis du har nikket ”ja” til vores annonce indtil nu, så har vi brug for dig!

Hvem er du?
Du brænder for at indgå i teamsamarbejde med og om borgen, i en koordineret rehabiliterende indsats, hvor I sammen gør en forskel. Du byder ind med din monofaglighed og praksiserfaring i et tværprofessionelt samarbejde i en teambaseret organisation.

Du er pædagog og har lyst til at arbejde 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider dag og aften, samt hver anden weekend.

Hvem er vi?
Socialcenter Lillebælt, afdeling Syrenparken er beliggende i Børkop og er et højt specialiseret regionalt botilbud for 46 borgere med psykiske sårbarheder.

Du kan læse mere om Syrenparken her: Syrenparken (socialcenterlillebaelt.dk)

Vi ser mennesket
For at borgeren kan nå sine mål, tilbyder vi den nødvendige individuelle støtte til borgeren, dette foregår i samarbejde med borgerens private og professionelle netværk. Der er behov for en pædagogisk faglig indsats for at løfte denne opgave og samtidig tænke borgerens ønsker og behov med, således at borgerens recovery-proces styrkes.

”Målet er at skabe mest mulig værdi for den enkelte borger. Sammen med borgeren og vores samarbejdspartnere skal vi vedholdende og kompromisløst arbejde for, at socialområdet skaber mest mulig oplevet livskvalitet for den enkelte borger under de givne rammer.”

Social direktør, Christian Schacht-Magnussen

Faglige metoder og tilgange
Med et rehabiliterende sigte anvender vi LA2, kognitiv terapi, D.A.T. og NADA, som tilgang.

Vi tilbyder:

Kompetenceudvikling

  • LA2-kursus det første år i ansættelsen
  • Inden for de første to ansættelsesår kognitivt grundkursus
  • De kommende år er der tilbud om teamudvikling med planlagte temadage samt efterfølgende to sparringsrunder med erhvervspsykolog
  • Efter to år tilbydes individuel uddannelses plan jf. vores kompetenceudviklingsplan.
Arbejdsfællesskab

  • Et botilbud i stor udvikling med udelukkende uddannede og engagerede kollegaer
  • Regelmæssig supervision, enhedsmøder, teammøder og daglig refleksion
  • Daglig understøttelse af den faglige indsats ved to faglige ledere tæt på
  • Kvartalsvise dialogmøder mellem afdelingslederteam og medarbejdere
  • Et spændende og udviklende miljø, hvor plejer ikke findes
  • Et job der udvikler sig sammen med dig
  • Mentorordning og god introduktion til specialet
  • Overenskomstmæssig løn.
Vi søger en kollega:

  • Der er faglig bevidst og ønsker aktivt at deltage i Syrenparkens udvikling og kvalitetssikring
  • Der har gode samarbejdsevner og sætter pris på et godt arbejdsmiljø
  • Der er åben og anerkendende i kommunikation og adfærd
  • Der er stærk i det skriftlige arbejde med dokumentation og statusbeskrivelser
  • Der er mødestabil og fleksibel
  • Der har kørekort til personbil.
Vil du med på rejsen – søg nu, vi har flere stillinger og ansætter løbende

I Region Syddanmark skal alle stillinger i regionen slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning.

Yderligere information gives gerne:
Afdelingsleder Birgitte Rosenberg: tlf. 24 34 60 70
Afdelingsleder Thomas Mortensen tlf. 24 65 13 6
Afdelingsleder Sarah Bro tlf. 21 72 84 55

Ansøgningsfrist: Den 18. august 2024.

Tiltrædelse: Den 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 22. august 2024, eftermiddag, mindre andet aftales.

Der vil blive indhentet reference, samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syrenparken, Syrenvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086795

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet