Pædagogisk visionær afdelingsleder med stærke faglige kompetencer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


På Bifrost søger vi en ny afdelingsleder, til afdelingerne Nordstjernen og Karlsvognen der ligger på Bygden i Vejle. Vi er på udkig efter dig, der ønsker at inspirere og motivere samt være medskaber af det gode arbejdsmiljø.

Nordstjernen og Karlsvognen er både aflastning, - og døgnafdeling for børn med handicap. Der er 14 pladser med en blanding af aflastning og døgnanbringelser. Der har været stor tilgang af børn det seneste år, hvorfor den kommende afdelingsleder, står overfor at skulle ansætte mere uddannet personale.
I Bifrost er vi alle ansat til to ting: Faglighed og samarbejde. Som afdelingsleder vil du træde ind i en engageret ledergruppe, der har fokus på den samlede ledelse af Bifrost, funderet i systemisk ledelse og høj anerkendelse af det faglige personale.
Du vil få ledelsen af ca. 25 medarbejdere bestående af pædagoger, nattevagter, SSA, SSH og omsorgsmedhjælpere. Herudover har du en planlægger og en faglig koordinator.
Bifrost er en idrætscertificeret institution og dette skal du kunne fastholde og videreudvikle på i hverdagen.
 Om jobbet

  • At bedrive faglig ledelse, samt facilitere fagligt udviklende processer af medarbejdere og teams.
  • At praktisere anerkendende, værdibaseret ledelse i overensstemmelse med Vejle Kommunes værdigrundlag, samt være nysgerrig og udviklingsorienteret på egne ledelseskompetencer.
  • Være ansvarlig for at personaleressourcerne udnyttes, så effektivt og fleksibelt som muligt i afdelingen, således den økonomiske ramme overholdes.
  • Vi arbejder målrettet på at skabe et fælles Bifrost, hvor alle bidrager ind i fællesskabet, og du skal kunne se dig selv arbejde på din egen afdeling, men byde dine kompetencer til, der hvor der kan være behov.
  • Du skal kunne skabe psykologisk tryghed, så dine medarbejdere udvikler sig og arbejder målrettet på at udvikle afdelingen.

Stillingen er fast og en fuldtidsstilling, med ansættelse uden øvre arbejdstid.
Du indgår i en plan med dine ledelseskollegaer fra de andre afdelinger, i en akutfunktion for medarbejdere i tjeneste.
Tiltrædelse: 1. marts 2024 eller hurtigst muligt.

Kan du tilbyde kompetencer inden for:
  • Ledererfaring.
  • Faglig styrke og qua naturlig autoritet kan opnå følgeskab og få det bedste frem i medarbejderne.
  • Fagligt fokus, kan skabe overblik og bevare dit gode humør, når der er fart på.
  • Parat til at gribe nye opgaver, og du kan holde fast i dem, indtil der er fundet gode løsninger.
  • Kender din egne begrænsninger og kan bede om sparring i ledelsesteamet.
  • Er stærk i din kommunikation, og er skarp på, hvad der kræver proces, og hvad der kræver beslutning, samt er tydelig også om usikkerheden.
  • Har dybdegående kendskab til neuropædagogik. 
  • Kendskab til Bosted og Opus Vagtplan er en fordel.
 Om os
Bifrost - specielle tilbud til børn og unge med handicap, består af Kilden, Bygden, Gården og Familiekontoret.
Kilden er et aflastnings- og døgntilbud til børn med multiple funktionsnedsættelser.
Bygden og Gården er aflastnings- og døgntilbud til hjemmeboende børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Familiekontoret varetager afløsning i børnenes hjem, samt understøtter fagligheden på hele Bifrost på vores interne kurser.
 Vi tilbyder dig
  • Et ledelsesteam bestående af 6 afdelingsledere, en Vicecenterleder og en Centerleder i en udviklingsorienteret organisation med gode udviklingsmuligheder.
  • Engagerede medarbejdere, der tilskriver det faglige fællesskab og loyalitet stor betydning.
  • En systemisk og anerkendende arbejdsplads.
  • Administrative støttefunktioner til bl.a. arbejdsplanlægning.
  • Mulighed for at være med til at sætte kursen for Bifrost
 Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse: 1. marts 2024 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 16. januar 2024.
Første samtale afholdes 22. januar og anden samtale 29. januar 2024. Der vil mellem de to samtaler blive udført personprofilanalyse, samt en personlig samtale med Centerleder Birgitte Preuthun.
 Har du lyst til at vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du fra 15. december 2023 – 6. januar 2024 kontakte Vicecenterleder Nadia Svoldgaard på tlf: 92 43 09 18 eller på mail nadsv@vejle.dk
Fra 7. januar – 16. januar 2024 kan du kontakte Centerleder Birgitte Ballegaard Preuthun på tlf.: 40 64 79 26 eller på mail bipre@vejle.dk
Du kan læse mere om os på www.bifrost.vejle.dk
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=23b24061)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Overbyparken, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962411

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet