BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Postens vej 201 søger ressourcestærk pædagogfaglig medarbejder
Vil du gerne være en del af et udviklingsorienteret døgntilbud med en høj faglig kvalitet? Kan du lide at arbejde med voksne med nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne? Har du lyst til at bruge dine pædagogiske kompetencer til at sikre borgernes trivsel? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen
Da en af vores medarbejdere gennem mange år går på pension, søger Postens vej 201, en uddannet pædagogfaglig medarbejder på 30 til 34 timers stilling med tiltrædelse 01.12.23.
Med din pædagogfaglige indsats og erfaring, skal du være medvirkende til, via tilpas støtte, at give borgerne et struktureret og så selvstændigt liv som muligt i samarbejde med aktivitetstilbuddet samt pårørende. Vi arbejder primært med afsæt i neuropædagogikken, LA2, konflikthåndtering og K.R.A.P.
Postens vej 201 har en blandet borgergruppe, der dog alle har det tilfælles, at de har brug for en høj grad af struktur i hverdagen. Borgernes forskellige funktionsniveauer giver unikke udviklings- og læringsmuligheder for dig som ansat - og rig mulighed for implementering af ny pædagogisk praksis.
Postens vej 201 er sammensat af 20 borgere, med varierende grad af psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, og har behov for støtte, guidning og hjælp til de fleste daglige gøremål.
Det daglige arbejde med borgeren er opbygget igennem tæt relationsdannelse - derfor er der en stor del humor med i hverdagens pædagogiske praksis.
Vi ser frem til at vores nye kollega:
- Er uddannet pædagog eller anden socialfaglig baggrund og har lyst til at arbejde med borgere, som har særlige behov.
- At du kan arbejde struktureret og tænke ’’ud af boksen’’.
- At du har erfaring eller mod på at lægge en pædagogisk ramme baseret på forudsigelighed via struktur og samtidig udvikle på borgerens kompetencer
- At du tænker helhedsorienteret omkring borgeren og kan indgå i et professionelt samarbejde, både internt og eksternt.
- At du kan være igangsættende, men i høj grad også at kunne få fulgt op og afsluttet opgaver.
- At du er kompetent i skriftlig dokumentation og har erfaring i at arbejde med opfølgning, udvikling og evaluering af borgernes indsatsmål/delmål.
- At du er motiveret for og kan modtage intern/ekstern supervision og undervisning.
En afdeling, hvor vi prioriterer et godt og sundt arbejdsmiljø – hvor der altid er mulighed for at komme i kontakt med ledelsen eller vores 2 AMR’er i huset. Hvor robusthed er noget, vi skaber sammen.
Du bliver en del af et tværprofessionelt team med både pædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver m.fl., hvor vi med alle faggruppper sikrer, at vi får anskuet borgeren hele vejen rundt.
Vi tilbyder skiftende arbejdstider med arbejde hver 3. weekend eller hver 2. weekend alt efter dit behov – med en arbejdsplan som vi vil gøre, hvad vi kan for at tilpasse til dine og Postens Vejs behov.
Du bliver en del af en stor organisation, der er i konstant flow og udvikling.
Bofællesskabet Postens vej består af 6 afdelinger og et Aktivitets- og Læringstilbud, som alle yder en høj faglighed for den enkelte borger.
Vi har en anerkendende og positiv indstilling til den enkelte borger og hinanden, og arbejder ud fra tanken om, at alle borgere kan udvikle sig.
Samtidig har vi stor fokus på etik og moral i det daglige arbejde, og en tydelig defineret kerneopgave, hvor fokus er, at den enkelte borger er "Herre i eget Hus- og har et liv i læring".
Det skal også være sjovt at være på Postens Vej – både som borger og medarbejder. Derfor arrangeres der forskellige aktiviteter og arrangementer, som er medvirkende til at skabe livskvalitet og trivsel på tværs af Postens Vejs mange afdelinger.
Vi har i det hele taget stort fokus på at have et godt og udviklende arbejdsmiljø – dette opnås ved grundige føl-vagter inden opstart, 6 modulers internt introduktions kursus indeholdende Postens Vejs værdier, rundvisning, Kerneopgave, LA2, KRAP, Sanseintegration og Neuropædagogik.
Alle tilbydes forflytningskursus.
Herudover tilbydes der intern undervisning og planlagte eksterne supervisioner året igennem.
Dette foregår på de rullende team-møder og p-møder hvor den pædagogiske praksis også løbende tages op i forholdet til den enkelte borger.
I 2024 opstarter vi et 4 dages neuropædagogisk kursus for alle faste medarbejdere.
Hvis du tænker, at du er den vi søger og du kan se dig selv ind i vores organisation/team/Hus/borgeres hverdag, så glæder vi os meget til at høre fra lige præcis dig.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 30-34 timer ugentligt. Timerne ligger både dag, aften og hver anden eller hver 3. weekend.
Stillingerne ønskes besat 1. december eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Flere oplysninger
For yderligere information og evt. rundvisning kontakt en af de 2 afdelingsledere
- Viola Lykke Gram på tlf. 29 43 92 59 e-mail: vilgr@vejle.dk eller
- Christian Fischer på tlf. 24 88 15 15 e-mail: chrfi@vejle.dk
Du kan læse mere om os på Facebook grupperne – Postensvej og Café Keller eller se vores informations video her: https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/sundhed-og-omsorg/handicap-psykiatri-og-udsatte-over-18-aar/botilbud/bofaellesskabet-postens-vej/
Ansøgningsfrist
24. oktober 2023
Der afvikles løbende samtaler
Børneattest
Vi indhenter børneattest og straffeattest forud for ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5365832c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, H.O. Wildenskovsvej, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925269