Pædagoger til Borggården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Hvis du mener at hvert barn er et fint lille menneske som skal mødes med nysgerrighed og respekt, er du måske 1 af vores nye pædagoger. 

Vi søger pædagoger til vores storbørnsgruppe på et timetal mellem 34-37 timer. 
Vi har valgt at samle de ældste børn i børnehaven på en stue. 
Dette for at tilrettelægge en pædagogik og et læringsmiljø, målrettet mod netop denne aldersgruppe. 
Vi søger pædagoger der har ambitioner for børnenes udvikling, læring og for den gode overgang til skolen. 

Tiltrædelse 1. november 2023.Om jobbet

Borggården er en institution i Børkop med 2 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper, samt en mini gruppe. 
Vi er normeret til 100 børn og ca. 30 voksne. 

Børnehaven har i foråret 2023, fået ny ledelse, som i tæt samarbejde med personalet, er i gang med at udvikle og skabe rammer for det pædagogiske arbejde. Du vil derfor som nyansat indgå i udvikling af vision og mål for det fremtidige arbejde.

Natur og udeliv er en stor del af at være barn i Borggården. Vi har en stor legeplads med træer og buske, områder med stor biodiversitet/kompostdynge, bålhytte, musikredskaber, cykelbane, store kævler til konstruktions lege osv.  Der er læringsrum, hvor man kan gå på opdagelse og hvor børnene udfordres såvel sansemæssigt som motorisk. 

Vi er bevidste om at børns sproglige kompetencer, når de forlader børnehaven, har afgørende betydning for hvordan de klare sig i skolen. Derfor har vi gennem hele børnehavetiden fokus på det sprog stimulerende miljø, laver sprogvurderinger, handleplaner og sprogforløb.
Dette udarbejdes i et tæt samarbejde med institutionens sprogpædagoger. 

Det er højt prioriteret, at alle børn i Borggården møder nærværende og engagerede voksne. Det er vigtigt, at alle børn mødes med positive forventninger og et smil. 

Vores forældresamarbejde vægtes højt. Vi ser forældrene som de vigtigste personer i barnets liv, og derfor også vores vigtigste samarbejdspartner.
Vi gør os umage med, at fortjent såvel børn som forældres tillid. 

Vi er en institution med mange dejlige børn og engagerede forældre. Vi prioriterer et læringsmiljø med høj faglig tilgang, hvilket understøttes af ugentlige pædagog møder.
Vi har gode traditioner, men også lyst og mod til at prøve nyt.

I Borggården anerkender vi at vrede og sorg er lige så legitime følelser som glæde og begejstring. Personalet har fokus på at hjælpe børnene til at forstå og forvalte hele følelsesregistret. 
 Om dig

-    Du er i stand til at arbejde i team, både i den lille gruppe på stuen, og i den store i hele huset.
-    Du er loyal, både overfor kollegaer og ledelse. 
-    Du beriges af samvær med børn og elsker at lege og skabe en sjov og rar atmosfære sammen med dem. 
-    Du er ressourceorienteret, inkluderende og har en anerkendende tilgang til børn og voksne. 
-    Det er naturligt for dig at reflekterer over egen og andres praksis.
-    Du er åben og ordentlig i din omgang med andre. 
-    Du er tydelig, let aflæselig i din kommunikation og rammesættende i det pædagogiske arbejde. 
-    Du stiller skarpt på børneperspektivets betydning for det pædagogiske arbejde. 
-    Du anerkender dit ansvar for relationer til såvel børn som forældre. 
-    Du bidrager med ideer, og kan arbejde selvstændig. 

Skriftlighed er en del af arbejdet, i forhold til udarbejdelse af handleplan, nyhedsbrev til forældre osv. 
 Vi tilbyder dig

-    Et job, hvor du får ansvar for at tilbyde børn en tryg og indholdsrig hverdag. 
-    En institution i udvikling. 
-    Dygtige kollegaer, der vil og kan. 
-    En institution hvor der er fokus på nærvær og autenticitet.
-    Gode muligheder for sparring med kollegaer og ledelse. 
-    En institution hvor der er humor og glæde. 
-    En institution, hvor der er plads til at fejle. 
 Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 11. september 2023. 
Samtaler afholdes 13. september 2023. 
 Har du lyst til at vide mere?
For samtale og evt. besøg kontakt:
 
Dagtilbudsleder Lene Pagh 51 23 74 81.
Daglig pædagogisk leder Bente S. Thiemer 61 24 57 76.
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2aa9f0e3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Borggårdsvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=2aa9f0e3&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891530

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet