Højspecialiseret autismecenter - med endnu højere til loftet, søger pædagoger
Er du klar til at folde dine vinger ud og frisætte dine potentialer? På Spurvetoften er borgerens, og dermed også medarbejdernes, udvikling altid i fokus.
Vi søger 2, der sitrer af spænding ved tanken om at få lov til at nørde autismefaglighed og som er i stand til at omsætte viden til konkrete handlinger i dagligdagen Det vigtige er, at du er klar til træde ind i et udviklingscenter hvor vi hver eneste dag sætter vores viden i spil i samarbejdet med borgerne og i faglig sparring med kollegaer.
Udviklingscenter Spurvetoften er et bo- og beskæftigelsestilbud under Vejle Kommune. Hos os bor voksne med autismespektrumforstyrrelser ofte i kombination med udviklingshæmning eller andre diagnoser. Vi er et center med 37 borgere fordelt i fem små afdelinger som vi kalder "bo-grupper" og et dagcenter. Lige nu søger vi socialfaglige medarbejdere til vores bo-grupper.
Om Spurvetoften:
- Vi er ca. 180 medarbejdere.
- Vi er optaget af de små detaljer i hverdagen, som sikre trivslen hos den enkelte borger.
- Vi tilrettelægger opgaver/aktiviteter og struktur efter den enkelte borgers
evner og formåen. - Vi vægter at være sammen i fejlene og sammen i succes.
- Vi er omstillingsparate, nysgerrige og ivrige efter at imødekomme borgerens initiativer.
- Vi er nysgerrige på hinandens faglighed og kompetencer, så vi får den tavse viden i brug.
- Vi har et skarpt introprogram, som vi kalder VIP
- Vi har gode rammer
- Hver dag er vigtig
- Hver dag er forskellig
Derfor er vi den fedeste arbejdsplads:
- Vi er opfindere: Der er ikke opfundet en håndbog, der beskriver, hvordan man skal arbejde med hver enkelt af vores borgere. Derfor skal vi løbende afstemme, afprøve og tilpasse delmål, kommunikationsværktøjer samt tilgange og metoder. Det kræver vi er fagligt på tæerne og tør tale med hinanden, også når vi er i tvivl.
- Vi er detektiver: Ofte er vi nødt til at observere mikrosignaler hos borgerne og samstykke mange forskellige ’beviser’ for at få det store billede, vi kan handle ud fra.
- Vi ved, at du er vores vigtigste ressourcer: Medarbejderne på Spurvetoften har en vigtig samfundsopgave og vi ved, at det er en opgave der kræver, at man er den bedste udgave af sig selv. Vi tilbyder coaching forløb med fokus på personlig udvikling og vi har det skide sjovt sammen til den årlig ’Spurvefest’ og gode snakke foran kaffemaskinen.
Til at understøtte alt dette har medarbejdere og ledelse i fællesskab udviklet 9 trædesten, som vi alle taler ind i og arbejder ud fra i dagligdagen. Som du kan læse er Spurvetoften altså ikke ’bare’ en arbejdsplads. Vi er et stærkt professionelt praksisfællesskab. Vi er en arbejdsplads drevet med gennemsigtighed, åben kommunikation, medinddragelse og mange fora og systematikker i forhold til videndeling. Vi er stolte af vores særlige engagement og holdånd på tværs og forpligter os alle ind i at vedligeholde og udvikle dette.
Det betyder, at du bliver en del af noget, der er større end dig selv, men det betyder også, at du forpligter dig ind i fællesskabet.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Tiltrædelse efter aftale.
20-37 timer pr. uge.
Flere oplysninger
Kontakt Afdelingsleder Mette Egoenia Munch Rasmussen, tlf. 21368276 eller pr. mail Metra@vejle.dk for flere oplysninger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ed4b5e7a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, H.O. Wildenskovsvej, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2ebe6fe8-15fb-4f3e-8814-b2143b4b67a4