Pædagog til Aktivitets- og læringscenter Bakkevænget, Postens Vej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du lyst til at sidde bag på en motorcykel, hvor borgeren er føreren og dækkene er fyldt med høj faglighed og godt samarbejde?
.... så læs med her.

 Om jobbet
Vi er et aktivitets- og læringscenter (§104) for Voksne med udviklingshandicap, som ligger placeret i et område med en fantastisk fortælling. Når man møder ind i Brejning, så møder man ind og er en del af historiens vingesus i området med de gamle Kellerske institutioner.

Bakkevænget er en del af Postensvej, som er et botilbud, et botilbud hvor de fleste af vores borgere bor, hvorfor der er et tæt samarbejde mellem dag- og døgn. Men vi har også borgere, der kommer ude fra og nogen bor fortsat hjemme.

Vi har et værdigrundlag i vores arbejde som hedder "Herre i eget hus, et liv i læring". Vi tror på borgernes ret til valg af eget liv, og vores hus skal afspejle, at alle borgere uanset handicap har drømme og potentialer, der skal udleves og udvikles med støtte fra professionelt kvalificeret personale. Vi arbejder ud fra fire pædagogiske tilgange, for at støtte borgerne i at nå deres mål og drømme; Neuropædagogik, LA 2 U, KRAP og sanseintegration.

Der kommer omkring 100 borgere ugentligt på Bakkevænget, for at lære og have det sjovt gennem praktiske opgaver, aktivitet og leg. Der er 30 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere til at løfte denne opgave, og en leder som er helt enormt stolt af det borgere og medarbejdere sammen skaber af hverdag og innovativ tænkning på Bakkevænget, og vi glæder os til at tage imod dig i dette fælleskab.

Borgerne på Bakkevænget er lige nu mellem 18 og 84 år i levede liv, men kognitivt ligger de mellem 2 måneder og 8 år i deres måde at oversætte verden på. Det faktum er en fantastisk ramme som pædagog at skulle arbejde ud fra i planlægningen af aktiviteter og individuelle mål. Borgerne, der kommer her, er meget forskellige, men hver i sær er de helt unikke i forhold til deres udviklingshandicap. De har forskellige funktionsniveauer hvilket gør, at de også har brug for forskellige grader af støtte.

Nogle borgere har brug for meget struktur og enslydende kommunikation, og når vi kommer til at sætte kravniveauet for højt her, så kommer der en adfærdsmæssig reaktion. Andre borgere har brug for hjælp til pleje og alternativ kommunikation, medens andre igen til dels er selvhjulpne og bare har brug for guidning. Vores kerne opgave hviler på et fundament af lovgivning, værdier, relationer, kommunikation og metoder, og vi forsøger at arbejde professionelt bevidst rundt om alle punkterne.

Med din pædagogiske indsats og faglighed skal du være medvirkende til lige præcis det, at sætte fokus på den enkeltes borger ret til at være" herre i eget hus" i forhold til aktivitet og læringen. Du skal have et øje for ethvert potentiale og arbejde ud fra den enkeltes kompetencer og støttebehov. Dette sker i samarbejde med øvrige kollegaer, botilbuddet samt pårørende.

Se evt. mere på Bakkevænget - Vejle Kommune eller Bofællesskabet Postens Vej - Vejle Kommune

Vi søger 1 pædagog 35 timer ugentligt

Tiltrædelse pr. 1. januar 2024 eller snarest muligt.Vi søger dig, der 

  • kan navigere i en borgergruppe med forskellige udfordringer og behov.
  • er klar på alt - lige fra at: Kælke, hoppe på trampolin, lave bål, fange krabber, cykle, ro i kano, strikke, male, spille teater og som tør at få bank i UNO. Men også en kollega, der værdsætter- og har øje for det pædagogiske i dokumentation, i målarbejde og i pleje.
  • tænker helhedsorienteret omkring borgeren og kan indgå i et professionelt samarbejde, både internt og eksternt.
  • kan være igangsættende, men i høj grad også at kunne få fulgt op og afsluttet.
  • prioriterer samarbejdet med dine kollegaer – at du er med til at spille hinanden gode.
  • der har nye ideer og inputs, så vi kan forbedre vores faglighed. Høj faglighed er med til at give vores skønne borgere lyst til at udvikle sig og finde glæde i at komme på BV.

Her på Bakkevænget vil du få kollegaer, der beskriver deres arbejdsdag sådan:
 
  • Vi har høj faglighed, og et godt tæt kollegial fællesskab.
  • Vi kan tilbyde dig en plads, hvor en spændende dagligdag altid er tilstede.
  • Vi udfordres pædagogisk, neuropædagogisk, musikalsk, kreativt, eller i den skønne omkring liggende natur samt sansemotorisk. der er mange muligheder.
  • Vi nysgerrige på hinanden og er gode til at benytte hinandens individuelle kompetencer.
  • Vi er gode til at bruge vores humoristiske sans og griner meget sammen.
  • Vi er kreativt tænkende og gode til at sætte i gang.
  • Vi arbejder mod fælles mål.
  • Vi er imødekommende og vil altid gerne tage imod vores nye kollega med en ordentlig fest :0).
  • Hvis du vil se mere om vores skønne daglig dag så se vores Facebook side: Postensvej Facebook eller Café Keller Brejning Facebook

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Stillingen er på 35 timer gennemsnitligt i ugen. Der er tale om en fast stilling.

Stillingen er i dagtimerne, og du bliver som udgangspunkt tilknyttet en bestemt gruppe, men skal oplæres i flere grupper, da vi arbejder på tværs af huset flere dage om ugen.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 01.01.2024.
 
Flere oplysninger

For yderligere information eller kunne du tænke dig at komme og besøge os, så kontakt:
  • Afdelingsleder Sussi Tange Jensen på tlf. 30680796 eller e-mail: sustj@vejle.dk  eller
  • Serviceøkonom Kit Kielstrup på tlf. 21340458 eller e-mail: kikie@vejle.dk
 Ansøgningsfrist
22. november 2023.
Der vil være ansættelsessamtaler d. 27.11.23.

Staffeattest
Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9731ae7f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, H.O. Wildenskovsvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939689

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet