Pædagog til Afd. Hørgyden, Udviklingscenter De 2 Gårde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi søger en pædagog til et specialiseret botilbud for borgere med udviklingshandicap

Har du lyst og mod på faglige udfordringer? Vil du bruge dine pædagogiske kompetencer til at sikre, at borgerne trives og udvikler sig? Så er det nu du skal gribe chancen.
 Om jobbet
Hos os bliver du ansat i et spændende og aktivt botilbud, hvor dit engagement, din faglighed og indsats vil gøre en forskel for borgerene.

Hos os får du en hverdag, hvor du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem. Du kommer til at yde socialpædagogisk støtte og vejledning til f.eks. aktiviteter, sociale relationer, personlig pleje, praktiske opgaver og sundhedsfaglige udfordringer for den enkelte. Samtidig kommer du også til at varetage opgaver på institutionens fællesområder og i fællesskabet på Hørgyden. Det kan også være socialpædagogisk støtte og vejledning til f.eks. aktiviteter og sociale relationer i fællesskabet, men også opgaver som lettere rengøring, egenkontrol, vasketøj og tilberedning af mad.

Derudover vil der være administrative opgaver som daglig dokumentation, udarbejdelse af delmål, metodebeskrivelser og statusbeskrivelser.
 Om os
Udviklingscentret De 2 Gårde er et botilbud for voksne med et udviklingshandicap og andre problemstillinger der gør udfordringerne komplekse. Det kan f.eks. være en psykiatrisk overbygning, dom, generelle udviklingsforstyrrelser, sociale problemstillinger eller misbrugsproblematikker.

Geografisk er vi placeret på tre matrikler i Brejning og omegn. Der er i alt 110 pladser efter servicelovens §108, almenboliglovens §105 og servicelovens §104 Aktivitets- og samværstilbud.
Den ledige stilling er placeret på afdeling Hørgyden, som er beliggende i Gauerslund. Hørgyden er et hjem for 12 borgere i alderen 28 – 79 år

Hos os arbejder vi med fokus på vores definerede kerneopgave:

"at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fællesskaber".

Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etik og arbejder målrettet på at skabe trivsel og livskvalitet for både borgere og personale.

Vores faglige og teoretiske metoder er funderet i neuropædagogik, KRAP og LA2.
Vi tilbyder dig:

 

  • kompetenceudvikling gennem undervisning, efteruddannelse, kursus, feedback, sparring og supervision. 
 
  • at arbejde på en afdeling med god normering, der giver plads til refleksion og til at dine faglige kompetencer kommer i spil.
 
  • grundig oplæring i arbejde på Hørgyden – du tilbydes følordning, introprogram, feedback, kollegialsparring og opfølgende samtaler med lederen.
 
  • at blive en del af en faglig stærk og erfaren personalegruppe, der har en masse viden, kompetencer og erfaringer at dele ud af, men samtidig også er interesseret i at du kommer med ny viden, input og læring til os. Vi er åbne over for forandring og udvikling. 
 
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi er omsorgsfulde, støttende, hjælpsomme og spiller hinanden gode i hverdagen.
 
  • en arbejdsplanlægger, der altid forsøger at få vagtplanen til at gå hånd i hånd med individuelle ønsker, så der er balance mellem arbejds- og privatliv. 
 
  • en nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø højt.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Vi har en fast stilling på 30 – 37 timer i ugen. Der vil være skiftende arbejdstider (dag og aften) samt arbejde hver anden weekend.

På Hørgyden har vi brug for dig, så vi vil gerne, at du tiltræder hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette person.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 26.05 2024
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler og stillingsopslaget fjernes når stillingen er besat.
 Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om os på www.de2gaarde.vejle.dk
Du kan også kontakte afdelingsleder Ane Kristiansen på e-mail: aekri@vejle.dk eller tlf.: 20 58 93 09
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ffeff2ae)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Hørgyden, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet