Økonomimedarbejder til grøn virksomhed med fokus på vækst og værdier i Børkop

dato

Har du lyst til at bringe din faglighed inden for bogholderi og regnskab i spil i en grøn virksomhed med stærke værdier, hvor vi får både planter og mennesker til at vokse?

Så vil vi glæde os til at give dit arbejdsliv ny gødning!

Vi søger en selvstændig og fagligt stærk kollega, der gerne vil være en del af vores økonomiafdeling.

Afdelingen er en central funktion i virksomheden, der supporterer kolleger og servicerer kunder med afsæt i vores værdier om at være ordentlige, ansvarlige og troværdige.

Dine opgaver

Du tager selv­stændigt ejerskab for en række af afdelingens opgaver, som du løser effektivt og rettidigt i tæt samarbejde med dine kolleger:

·  Finans-, debitor- og kreditorbogholderi

·  Afstemning af løn, bank og balancekonti

·  Afstemning og indberetning af moms, afgifter, intrastat og EU-salg

·  Registrering af tilgange, afgang og afskrivninger i anlægskartoteker

·  Klargøring til lønkørsel på månedsbasis via DataLøn for funktionærer og time­lønnede

Herudover deltager du i øvrige opgaver i afdelingen, fx i relation budgetarbejde, regnskaber, løbende rapportering med mere.

Din baggrund

Du har en uddannelse inden for regnskab og flere års erfaring fra en tilsvar­ende stilling.

Du er en erfaren IT-bruger – vi anvender Business Cen­tral som ERP-system og DocumentCapture til bilagshåndtering. Herudover benytter vi Office-pakken med blandt andet Outlook, Word og Excel.

Dig som person

Du har et godt overblik, er tal­mæs­sigt stærk og går analytisk til opgaverne. Du er en ansvarsbevidst, engageret og imøde­kom­mende kollega, der bidrager med en positiv ind­stilling og godt humør. Også når tingene går stærkt i en sæsonbetonet virksomhed.

Vil du med på holdet?

Du får et spændende og alsidigt job med reference til vores Økonomichef. Arbejds­stedet er virksom­hedens adresse i Børkop.

Vi tilbyder gode og ordnede ansættelsesforhold og en løn, der modsvarer kravene i stillingen og dine kvalifikationer.

Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og vi forventer, du løbende har lyst til at tilegne dig ny viden inden for området.

Du søger stillingen ved at sende dit CV og en kort, moti­veret ansøgning til jp@jhps.dk. Vi be­handler ansøg­ningerne løbende, og jobstart er hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkom­men til at kontakte HR-chef Jette Post på tlf. 26 88 34 41.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

JOHANSENS PLANTESKOLE ApS, Damhusvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/159b1131-029d-43bc-8e01-298678be4b93

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet