Modig pædagogisk superhelt, der VIL NOGET og tør tage ansvar, for at forme fremtiden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Tør du komme til ansættelsessamtale ved bålet? Er du klar på en personlig og pædagogisk rejse, sammen med de skønneste børn og kolleger?

På Bygden er vi en flok unikke børn og unge mennesker, med forskellige handicaps. Nogle af os bor her, og nogle er i aflastning. Vi har alle brug for støtte og omsorg.
Vi ønsker os pædagoger med høj faglighed, og et anerkendende, - omsorgsfuldt væsen. Pædagoger der kan se sig selv, være en del af vores liv. Helst i en årrække imens vi vokser op, får hjælp til at klare os i hverdagen, og udvikle os til at leve et godt liv som voksne.
Vores pædagoger arbejder ud fra en neuro-pædagogisk tilgang, så de bedre kan forstå os, og se bag om vores adfærd. De er også idrætscertificerede, fordi vi holder meget af at bevæge os, få brugt vores krop og få stimuleret alle vores sanser.
Se vores helt eget Team Bifrost her Team Bifrost - Legehelte universet

Så…er du i stand til at se adfærd som kommunikation? Brænder du for at arbejde med børn, med udviklings handicap? Så er det dig vi søger som vores nye pædagogiske superhelt.
Tør du lave fejl, erkende dem og uddrage læring af dem? Er du fagligt dygtig, og fuld af god og positiv energi? Spiller du guitar, er naturnørd, krea-mester, eller noget helt andet du måske brænder særligt for? Kan du begejstres, og vil du noget? Ved du, at du bliver ansat til både faglighed og samarbejde?... så læs endelig videre.

Bygden har tre afdelinger; Mælkevejen, Karlsvognen og Nordstjernen. Børnene har forskellige udviklings handikaps som; ASF, ADHD, fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, kognitive dysfunktioner samt sjældnere syndromer. Du bliver ansat på den afdeling hvor vi i fællesskab bedst kan se dig trives og være den rette ressource. Vi har fokus på fællesskabet og tilpasser løbende organisation til de opgaver vi skal løse, imens vi bevarer fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø.
 Vi tilbyder dig:
 

  • Indflydelse på egen vagtplan.
  • Indflydelse på den pædagogiske faglighed.
  • Opkvalificering af faglige kompetencer, bl.a. gennem vores interne kursusafdeling.
  • Personlig, -og gruppe supervision.
  • Plads til at udvikle på det du brænder for.
  • Gode fysiske rammer, der giver plads til spændende aktiviteter.
  • Mulighed for at tage på kortere og længere ture eller koloni.
  • Engagerede kollegaer der tager godt imod dig.
  • Anerkendende ledelse der ved at medarbejdere i trivsel er børnenes vigtigste ressource.
  • Mentorordning og introforløb med et fagligt indhold.
  • At blive en del af Bifrost, en organisation der vil sætte standarten for et udviklende pædagogisk miljø, for børn og unge med handicap.

Kan du se dig selv som pædagogisk superhelt på Bygden, så tøv ikke med at kontakte os, sende en ansøgning eller video hvor du præsenterer dig selv, børnene venter kun på DIG!
 Har du lyst til at vide mere?
Se mere på www.Bifrost.dk
Har du spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Frederik Sjøgren på telefon 24 42 80 35 eller på mail: frsjo@vejle.dk
Aftal også gerne en tid til at besøge os og få en rundvisning.
 Ansættelsesvilkår
Fastansættelse med varierende arbejdstider, både weekend, morgen og aften.
 Ansøgningsfrist
17. april. 2024
Samtaler afholdes ved bålet i vores bålhytte, så husk påklædning efter vejret.
Samtaler afholdes den 25. og 26. april 2024.
 Attester
Der er indhentes børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3cf4a36d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Overbyparken, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010119

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet