Madglad køkkenmedarbejder til café for borgere med udviklingshandicap

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi ønsker os en madglad multikunster med erfaring i at lave mad til borgere med udviklingshandicap.
 Om jobbet
Cafè Keller på Bofælleskabet Postens Vej søger faglært køkkenmedarbejder til barselsvikariat.
Stillingen er på 33 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. august 2024


Vil du gerne være en del af et udviklingsorienteret arbejdsplads? Kan du lide at arbejde med voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne? Har du lyst til at bruge din faglighed til at bidrage til borgernes sundhed? Hvis ja, så er du måske vores kollega!

Hvem er vi?
Postens Vej er et botilbud og Aktivitets & Læringstilbud for voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og forskellige gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Postens Vej består af en bo-del samt et dagstilbud "Bakkevænget". På dagstilbuddet er Café Keller, hvor størstedelen af borgerne spiser deres frokost og mellemmåltider, det er her du vil have din daglige gang.

Café Keller er borgernes café som også danner rammen om mange mærkedage og andre festlige lejligheder. Flere af borgerne har arbejdsopgaver tilknyttet caféen og køkkenet.

Det bliver din opgave, i samarbejde med kokken, at producere sund, spændende og ernæringsrig kost. Den daglige kost er en blanding af klassisk dansk mad og andre spændende internationale retter. Vi bespiser dagligt ca. 45 personer til frokost samt eftermiddagsmad.

Dine nærmeste samarbejdspartere bliver kokken og dernæst medarbejderne i caféen. Derudover er der stort samarbejde med det øvrige personale og borgerne på Bakkevænget.
 Vi søger dig:

  • Der har en køkken uddannelse
  • Der har en anerkendende tilgang til dine opgaver.
  • Der har stærke kompetencer i forhold til både faglighed og samarbejde
  • Der kan arbejde selvstændigt og klare kokkens opgaver ved ferie osv.
  • Der er medspiller i at spille hinanden gode
  • Der kan være med til at fremme arbejdsgælde og fagligstolthed
 Vi tilbyder dig:
  • Gode arbejdstider - typisk hverdage mellem kl 7 og 15, med enkelte aften og weekender tjenester i løbet af året
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på maden og være medbestemmende på menuen
  • En unik mulighed for et spændende arbejde på en dejlig arbejdsplads
  • Uniform samt arbejdssko
 Ansættelsesvilkår
Der er tale om et barselsvikariat på 33 timer om ugen med start d. 1. august 2024 - barselsvikariatet er efter de gældende regler.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation efter aftalerne om ny løn.
 Flere oplysninger
Flere oplysninger om stillingen indhentes ved at kontakte Charlotte Melin på tlf.nr. 29 26 35 69 eller daglig leder Sussi Tange på tlf.nr. 30 68 07 96

Du kan læse mere om os på hjemmesiden. Du kan også få indblik i hverdagen på Facebooksiderne Postensvej og Cafe Keller.
 Se også:


Mærk Meningen - Voksen Handicap
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest d. 19.06.2024
Vi forventer, at samtalerne finder sted d. 25.06.2024
 Straffeattest
Vi indhenter straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4f50b77c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, H.O. Wildenskovsvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057635

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet