Kreative pædagoger søges til Fælleshåbsskolens inspirerende fællesskab i Vejleområdet

dato

Vil du være en del af det fantastiske udviklende fællesskab på Fælleshåbsskolen pr. 1. august 2026 i 30-37 timer om ugen? Så har du chancen nu!

Om jobbet
Vores hverdag er fyldt med bål, bevægelseslege, billedkunst, børnefællesskaber og byggeprojekter – kreativitet, ideer og lysten til at fordybe sig sammen med børnene er fundamentet i vores hverdag.
Hos os får du en hverdag, hvor læring foregår i alsidige læringsmiljøer i klasselokalet, i udeområderne, i fordybelse i kreative projekter og fysisk aktivitet – alt sammen med smil på læben og høje grin!

Vi mangler dig, der kan få både billeder, bogstaver, boldspil og bæredygtighed til at give mening i børnehøjde? Vi søger pædagoger, der med kreativitet, praktisk-musiske ideer og stærke relationer vil være med til at gøre skoledagene levende. Her skaber vi fællesskaber, hvor læring sker med højt til loftet.
Derfor søger vi to pædagoger til vores fællesskaber i skoledelen og SFO for 0.-6. klasse.

  • Har du interesse, erfaring og uddannelse til at arbejde med børn i udfordringer?
  • Har du lyst til i samarbejde med ledelse, kollegaer og vejledere at udvikle vores fællesskaber for de yngste elever?

Vi lægger vægt på
  • at du brænder for at give plads til alle børn,
  • at du vægter faglighed og trivsel,
  • at du er tydelig og nærværende i relationerne til eleverne, og du har forståelse for og kan tilgodese børns forskellige behov,
  • at du har erfaring med at etablere samarbejde omkring alle børn,
  • at du vil indgå i arbejdet med at organisere tiden i skolen, så alle børn udfordres,
  • at du er udviklingsorienteret og vil være med til at videreudvikle vores fantastiske skole,
  • at du vil indgå i et forpligtende samarbejde med dine kommende kolleger,
  • at du har en god relationskompetence,
  • at du er engageret, ansvarsfuld og har en positiv indstilling til udfordringer,
  • at du ser det som naturligt at udvikle din praksis.

    Kom gerne på besøg og få en snak om jobbet og skolen.

Om os
Vi er en folkeskole med ca. 550 elever (510 i almendelen og 40 i vores specialtilbud) og en SFO med ca. 300 børn fra 0-6 klasse. På skolen og i SFO vægter vi et godt kollegialt samarbejde på både afdelings -, årgangs- og klasseniveau højt. Desuden har vi et velfungerende samarbejde mellem det pædagogiske personale og interne og eksterne faggrupper.
Vi er beliggende tæt ved såvel Vejle som Fredericia nær skov og strand.
Du kan læse mere om os på www.faelleshaabsskolen.aula.dk

Vi tilbyder dig
  • et job med kompetente, engagerede og gode kolleger organiseret i selvstyrende team,
  • en god arbejdsplads præget af godt kollegaskab og god opbakning fra forældre, lokalsamfund og eksterne samarbejdspartnere,
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, som har fokus på forankring af igangsatte forandringer,
  • en arbejdsplads, hvor din indsats vil blive værdsat,
  • en skole, der er godt forankret i lokalsamfundet, og som vægter forældresamarbejdet højt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Der er tale om faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse 1. august 2026.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning så vi har den senest den 27. maj 2026. Vi forventer at holde samtaler den 16. juni 2026 fra kl. 13.00

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Lean Hansen på tlf. 2320 7493, eller afdelingsleder Julia Høyer Storm på tlf. 2477 9404.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fælleshåbsskolen, Fælleshåbsvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ccca8acc-c326-44bf-ba6a-6e459105b8be

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet