Kong Gauers Gård søger kostfaglig medarbejder til køkkenet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du skabe madoplevelser på tværs af generationer? Så bliv vores nye kostansvarlige medarbejder på Kong Gauers Gård, hvor daginstitution og plejecenter er slået sammen. Stillingen er tilknyttet vores produktionskøkken som ligger i hjertet af Kong Gauers Gård i vores centerbygning.  
 Om jobbet
Vi søger en kostfagligt uddannet kollega til vores fælles køkken, som har lyst til at blive en del af en spændende rejse mod at skabe de bedste rammer for madoplevelser på Kong Gauers Gård. Vi har fokus på velsmagende mad til flere generationer, økologi, klima og madspild.
Vi drømmer om et køkken, der (på sigt) emmer af liv i mange timer i løbet af dagen, hvor alle måltider til daginstitutionsdelen tilberedes, forberedelse af den varme aftenret til plejeboligerne, samt mad til aktivitetsdelens cafe.
 Om os
Vi er en helt ny fælles institution, som slår dørene op i midten af september. Kong Gauers Gård rummer både daginstitution og plejecenter i en og samme bygning med fælles arealer, aktiviteter og ledelse. Vi ligger i Gauerslund med en central centerbygning, hvor produktionskøkkenet er placeret ganske tæt på børnelivet og med luge ud til aktivitetscentret og cafémiljøet, hvor lokalsamfundet får sin gang. Her skal der være mulighed for at købe f.eks. formiddagskaffe, frokost og lignende i cafeen.

Kong Gauers Gård er normeret til 120 børn og har 79 plejeboliger.
 Vi tilbyder dig
Som kostansvarligmedarbejder på Kong Gauers Gård bliver du en del af en ny og visionær institution, hvor du får mulighed for at være med til at udvikle vores fælles køkken med udgangspunkt i de funktioner som vores sted kalder på. Du vil få mulighed for at bruge din faglighed inden for kost og ernæring til både små børn og ældre med de særlige behov de har.
Du får et alsidigt job, hvor du både skal "røre i gryden" og have det administrative og planlæggende ansvar lige fra udarbejdelse af madplan, bestilling af varer, opgavefordeling, produktion og formidling til at udføre og dokumentere egenkontrol. Derfor er overblik, struktur og god ordenssans i dit daglige arbejde en fordel.

Sammen med ledelsen skal du sammensætte et køkkenteam, som kan arbejde i et godt tempo med fleksibilitet, åbenhed, mod og god kommunikation. Et team som elsker at nørde med spændende retter, klimavenlig mad og passe på ressourcerne.
Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Deltage i den daglige produktion af maden – fra planlægning, beregning, indkøb, varemodtagelse og fremstilling til rengøring og opvask.
  • Bidrage til tæt kommunikation og et godt arbejdsmiljø.
  • Afholde demokratiske madmøder med børnene og være i dialog med beboerne, så alle er involveret i menuplanlægningen
  • have fokus på allergier og diætmad efter behov
  • Udføre og dokumentere egenkontrol.
  • Mødeforplejning efter behov.
  • Deltage på faglige netværksmøder og relevant uddannelse/kompetenceudviklingsdage
 Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Stillingen er på 34-37 timer – aftales ved ansættelsen.
 Ansøgningsfrist
Søndag 18. juni 2023
Ansættelsessamtaler torsdag 22. juni fra kl. 11:00
 Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte institutionsleder Mette-Lise Larsen enten på mail – mella@vejle.dk eller på tlf. 23 49 19 69
Der afholdes Åbent hus på Kong Gauers Gård lørdag 17. juni samt tirsdag 20. juni. Kontakt Mette-Lise, hvis du har lyst til at kigge forbi.
Vores nye hjemmeside er ikke helt færdig endnu, men du kan læse mere om Kong Gauers Gård på Vejle kommunes hjemmeside via dette link: https://www.vejle.dk/om-kommunen/projekter-i-vejle/147683
 Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7c81567c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Skovbyvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=7c81567c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842870

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet