Kong Gauers Gård søger Husassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du være en del af generationsfællesskabet på Kong Gauers Gård, hvor daginstitution og plejecenter er slået sammen? Så bliv vores nye husassistent.
 Om jobbet
Vi søger en husassistent på Kong Gauers Gård, som har lyst til at blive en del af et spændende generationsfællesskab for madoplevelser på Kong Gauers Gård. Vi har fokus på velsmagende mad til flere generationer, økologi, klima og madspild.
Vi drømmer om et køkken, der emmer af liv i mange timer i løbet af dagen, hvor alle måltider til daginstitutionsdelen tilberedes, forberedelse af den varme aftenret til plejeboligerne, samt mad til aktivitetsdelens cafe.
 Om os
Vi er en helt ny fælles institution, som slog dørene op i midten af september. Kong Gauers Gård rummer både daginstitution og plejecenter i en og samme bygning med fælles arealer, aktiviteter og ledelse. Vi ligger i Gauerslund med en central centerbygning, hvor produktionskøkkenet er placeret ganske tæt på børnelivet og med luge ud til aktivitetscentret og cafémiljøet, hvor lokalsamfundet får sin gang. Her skal der være mulighed for at købe f.eks. formiddagskaffe, frokost og lignende i cafeen.

Kong Gauers Gård er normeret til 120 børn og har 79 plejeboliger.
 Vi tilbyder dig
Som husassistent på Kong Gauers Gård bliver du en del af en ny og visionær institution.
Du får et alsidigt job, da stillingen indeholder flere funktioner, hvor dine opgaver kan variere fra dag til dag. Det kan f.eks. være, at du skal hjælpe i fælleskøkkenet med at "røre i gryden" og tage opvasken, gøre klar til diverse møder, og holde det opryddet i personaleafdelingen. Derfor er overblik, struktur og god ordenssans i dit daglige arbejde en fordel, sammen med fleksibilitet. Der vil være dage med særlige arrangementer, hvor der vil være behov for, at du møder på skæve tider. Ligesom der kan forekomme arbejdsdage på helligdage.

Du bliver en del af vores køkkenteam, som kan arbejde i et godt tempo med åbenhed, mod og god kommunikation.
 Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Ved behov deltage i den daglige produktion af maden – fra fremstilling til rengøring og opvask.
  • Mødeforplejning efter behov
  • Udpakning af varer samt sætte det på plads
  • Deltage/hjælpe til ved diverse arrangementer
  • Bistå det pædagogiske og plejemæssige personale omkring mad og praktisk bistand
  • Forefaldende opgaver
  • Bidrage til tæt kommunikation og et godt arbejdsmiljø
 Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Stillingen er på 25-30 timer – aftales ved ansættelsen.
 Ansøgningsfrist
Søndag 20. november 2023
Ansættelsessamtaler i uge 47 eller 48
 Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte daginstitutionsleder Mette-Lise Larsen enten på mail – mella@vejle.dk eller på tlf. 23 49 19 69
Vores nye hjemmeside er ikke helt færdig endnu, men du kan læse mere om Kong Gauers Gård på Vejle kommunes hjemmeside via dette link: https://www.vejle.dk/om-kommunen/projekter-i-vejle/147683
 Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8239d7f9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Eventyrhaven, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931632

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet