Jobåbning: Social- og Sundhedsassistent eller Pædagog til Specialiseret Natteam i Børkop

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har to ledige stillinger ved natteamet på Syrenparken i Børkop. Der er tale om en fastansættelse og et barselsvikariat på 12 måneder.

Hvem er du?

Du er social- og sundhedsassistent eller pædagog og har lyst til at arbejde om natten i 37 timer om ugen, samt hver anden weekend (ulige) på det specialiserede socialområde, socialpsykiatri.

Du brænder for at indgå i samarbejdet med og om borgerne i en koordineret rehabiliterende indsats. Du byder ind med din monofaglighed og praksiserfaring i et tværprofessionelt samarbejde i en teambaseret organisation. Der vil være samarbejde med dag- og aftenhold i formidling af nødvendige observationer.

Hvem er vi?

Socialcenter Lillebælt afdeling Syrenparken er beliggende i det naturskønne Børkop ved Vejle og er et højt specialiseret regionalt botilbud for 46 borgere med psykiske sårbarheder.

Syrenparken består af tre bo-enheder, et natteam (med to hold á tre kolleger), service og administration. Der er tre afdelingsledere og to faglige ledere (for hhv. social og sundhed), samt støttefunktioner såsom centersygeplejerske, planlæggere m.fl.

Personalet er tværprofessionelt sammensat af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og ergoterapeuter (i alt ca. 70 personer). Vi har endvidere et godt studiemiljø for SSA-elever, og pædagogstuderende – og inden længe sygeplejerskestuderende.

Du kan få mere viden om Syrenparken, ved at lytte til podcasten ”Syrenparkens stemmer”. Her kan du høre medarbejdere og borgeres perspektiver på at arbejde og bo på Syrenparken. Du kan finde podcasten på alle Podcast streaming tjenester, søg efter ”Syrenparkens stemmer”. Podcasten er udarbejdet af en af Syrenparkens frivillige.

Syrenparkens Stemmer | Podcast on Spotify

Opgaven er:

  • At understøtte den sundhedsfaglige og pædagogiske opgave jf. sundhedsloven og serviceloven i nattetimerne
  • At levere en helhedsorienteret indsats, hvor borgernes ønsker og behov er tænkt ind, således at borgerens empowermentproces styrkes
  • At yde en hverdagsrehabilitering til borgere, med sociale og psykiske problemer. Nogle kan have svært ved at honorere krav og forventninger, samt at udsætte egne behov, hvilket stiller krav til medarbejdernes kommunikative færdigheder. Det er borgere med massive sociale og psykiske problemer, hvor deres forhold til omgivelserne ofte er kaotiske og konfliktfyldte.
Der vil også være praktiske opgaver knyttet til stillingen i form af rengøringsopgaver af f.eks. medicinrum.

Faglige metoder og tilgange:

Med et rehabiliterende sigte anvender vi Low Arousal 2, kognitiv behandling, NADA, systemisk tænkning som faglige tilgange.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et velfungerende højt specialiseret botilbud med uddannede, erfarne og engagerede kollegaer
  • Regelmæssig ekstern supervision, teammøder og refleksion
  • En uformel, humoristisk anlagt tone, hvor den enkeltes og fælles trivsel er vigtig for os alle i huset
  • Mentorordning og god introduktion til specialet – alle kolleger vil være med til at hjælpe dig i gang og du får tid til at komme godt ind i arbejdet
  • Mulighed for at arbejde i et højt specialiseret område med komplekse borgerproblematikker, der kræver en efter-/videreuddannelse, der matcher opgaven – uddannelsesønsker er således en positiv forventning i forhold til kerneopgaven
  • Kursus og uddannelse efter tilbuddets kompetenceudviklingsplan
  • Overenskomstløn + beklædningstillæg (for sundhedsfaglige) + evt. kvalifikationstillæg og/eller funktionstillæg jf. forhåndsaftale
  • Der er primært tale om en stilling på NAT, men der vil kunne forekomme DV og AV
  • Et månedligt personalemøde og eksterne supervision flere gange om året.
I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen – og du ønsker en deltidsstilling – så skal du angive dette samt ønske om timetal i din ansøgning.

Vi glæder os til at møde en kollega:

  • Der er faglig (selv-)bevidst og ønsker aktivt at deltage i Syrenparkens udvikling og kvalitetssikring
  • Der har rigtig gode samarbejdsevner og sætter pris på et godt arbejdsmiljø og selv arbejder aktivt for det
  • Der er åben, nysgerrig og anerkendende i kommunikation og adfærd
  • Der er yderst mødestabil og fleksibel
  • Der har kørekort til personbil.
Har du lyst til at være en del af fantastiske Syrenparken, så hører vi meget gerne fra dig.

Yderligere informationer gives gerne:

Afdelingsleder for NAT Thomas Mortensen, tlf. 2465 1361 (tmo@rsyd.dk). Ved Thomas’ fravær kan du kontakte afdelingsleder Birgitte Rosenberg, tlf. 2434 6070 eller afdelingsleder Sarah Bro, tlf. 2172 8455

Vi glæder os meget til at høre fra dig om alt det, som du kan bidrage med.

Ansøgningsfrist: Den 5. august 2024.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt senest uge 33.

Tiltrædelse: Den 1. oktober 2024 – men gerne før, hvis du har mulighed for det.

Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, Syrenparken, Syrenvej 18, 7080 Børkop

Der vil blive indhentet reference, samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syrenparken, Syrenvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084051

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet