Vi har fokus på kvalitet og faglighed og søger derfor dig, som kan være med til at bidrage til og højne kvaliteten. Vi søger uddannede pædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.
Vi søger dig der er nysgerrig, modig og som drømmer om at gøre en forskel for borgere med autisme.
Tør du fejle og bringe det med til bordet, så det kan vendes til fælles læring for dig og dine kollegaer?
Hvad betyder det ?
Vi har et fokus på at udvikle vores pædagogiske praksis til, om og med borgerne. Derudover er der et fokus at tage godt imod og arbejde med nye borgere, og derfor har vi lige nu flere åbne stillinger.
Vi ønsker ligeledes at arbejde med kvalificering af vores dokumentationsarbejde som er et vigtigt aspekt i at sikre og understøtte borgerne der bor hos os. Du kan drives af begge dele eller en af dem, men skal motiveres af at gøre en forskel for andre.
Om os
Udviklingscenter Spurvetoften er et bo- og beskæftigelsestilbud under Vejle Kommune.
Hos os bor voksne mennesker i alderen 17-78 år, med autismespektrumforstyrrelser. Dette ofte i kombination med udviklingshæmning eller andre diagnoser. Vi er et center med 37 borgere fordelt i fem afdelinger på 2 matrikler. Vi arbejder tæt sammen med vores aktivitets- og læringstilbud, hvor de fleste af vores borgere har deres daglige gang.
På Spurvetoften arbejder vi ud fra en pædagogisk individuel tilgang til hver enkelt borger. Diversiteten af målgruppen er bred og der kan derfor både være borgere med og uden sprog. Det betyder at man skal forvente at arbejde med borgere på alle kognitive niveauer, samt udadreagerende- og selvskadende adfærd.
Den individuelle tilgang kommer til udtryk ved eksempelvis forskellige kommunikationssystemer, som boardmaker, konkreter, tegn til tale, kropssprog, affektsmitte.
Vi arbejder med metodebeskrivelser for at sikre forudsigelighed i arbejdet med og omkring borgerne. Du vil derfor møde alt fra opgaver i personlig pleje, til buskørsel til Givskud Zoo, ledsagelse til sygehusbesøg og støtte i ADL. Dette giver en god mulighed for differenceret arbejdsopgaver, som vi oplever er med til at styrke fagligheden og arbejdsmiljøet.
Vores Kerneværdi
Vi ved, at faglighed og samarbejde er de to vigtigste egenskaber for det gode samarbejde med borgerne. Hos os er kerneopgaven ”Min hverdag er mit liv! – et liv med mening, et liv med succes, et liv hvor potentialer frisættes”.
Det forpligter os til at samarbejde med borgerne om at skabe en hverdag, hvor trivslen i det daglige tæller, hver dag, hele livet.
Vi søger derfor dig, der:
- Er modig i både samarbejdet med borgere og kollegaer
- Har erfaring inden for specialområdet
- Forstår vigtigheden af kvaliteten i dokumentationen
- Stempler ind på Faglighed og Samarbejde
- Ser værdi i at holde sig faglig opdateret
- Kan arbejde konfliktforebyggende, eksempelvis gennem LA2
Vi tilbyder dig:
- Et arbejde med varierende opgaver, med stort fokus på kollegial sparring igennem dagen
- Interne uddannelser med afsæt i autisme, medicin, pædagogiske tilgange som LA2 mm.
- Løbende supervisioner på vores personale møder
- Ledelse placeret på hver matrikel
- Muligheden for 12 timers arbejdsdage
- Indflydelse på dit arbejdsmiljø og åbenhed for idéer
- Hvad dine fremtidige kollegaer håber på fra dig, eller hvad der er vigtigt for dig at vide:
”Gode samarbejdsevner er et must! Det er et must, at man er iderig og tør involvere sig i borgerne. Man skal heller ikke være bange for at kaste sig ud i praktiske opgaver.”
”Stil spørgsmål! Der findes ikke dumme spørgsmål, uanset hvor banalt du må synes det virker. ”
”Hvilken kollega vil jeg have? En som er glad og har humor, og har lyst at arbejde med de borger vi har.”
Vigtig viden til en ansættelsessamtale med os!
Det er vigtigt for os, at du er åben omkring kompetencer og motivationer, da det giver en meget bedre mulighed for at matche din opstart ved os bedst muligt. Det er den første og meste direkte mulighed at kunne få indflydelse på dit muligt kommende arbejde, så vær modig, grib den!
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst med relevant faglig organisation og reglerne for lokal løn.
Spurvetoften er en døgninstitution, så du skal tænke varierende arbejdstider, morgen og aften, samt arbejde hver 2. weekend og helligdage som mulige arbejdsdage.
Ansættelsen kan variere afhængigt af, hvad du søger og hvor du er i livet mellem 20-37 timer.
Ansøgningsfrist
D. 20.2.26
Samtalerne afholdes løbende, så ingen grund til at vente!
Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt endelig for en kaffe aftale eller bare et telefon opkald til afdelingsleder Søren Runge Vistisen Sørensen på 20 30 98 83
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Spurvetoften, H.O. Wildenskovsvej, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/365b73e6-59b1-4894-8d27-c4fa4eb4a189