Faginspirator søges til pædagogisk udvikling og vejledning ved De 2 Gårde i Vejle Kommune

dato

Har du lyst til at bruge din faglighed til at inspirere kollegaer til at sætte ekstra spot på kerneopgaven?

Er du uddannet pædagog med relevant efteruddannelse og i stand til at synliggøre den faglige røde tråd, har fokus på læring og udvikling, så har vi en spændende stilling på De 2 Gårde!

Om jobbet
Dit arbejde som faginspirator har udgangspunkt i De 2 Gårdes kerneopgave som er:

”at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fællesskaber”.

Vores faglige og teoretiske metoder er funderet i neuropædagogik, KRAP og LA2. Vi har samtidig et kontinuerligt fokus på sundhedspædagogik.

Opgaven for dig bliver at understøtte alle afdelingerne i følgende:

  • at synliggøre og understøtte den faglige røde tråd i daglig praksis
  • at omsætte kerneopgaven til praksis
  • at have fokus på læring og udvikling i samarbejde med afdelingslederne
  • at understøtte indsats-, del- og SMARTmål herunder også implementering
  • at støtte og vejlede ved behov i forbindelsen med udarbejdelse af statusbeskrivelser
  • i samarbejde med kollegaer at omsætte faglige metoder til praksis
  • undervise og give supervision i afdelingerne ved behov
  • ad hoc deltagelse i personalemøder, teammøder, m.fl.
Opgaverne vil skulle løses i tæt samarbejde med afdelingslederne i de enkelte afdelinger.

Vi forventer af dig:
  • at du har lyst til at arbejde på tværs af afdelinger
  • at du begejstres af at udvikle den pædagogisk praksis og har viljen og evnen til at gå forrest
  • at du kan omsætte teori til praksis
  • at du kan inspirere dygtige kollegaer til udvikle den pædagogiske praksis
  • at du er i stand til at kunne samarbejde på mange forskellige niveauer
  • at du kan arbejde med flere opgaver på en gang
  • at du kan arbejde selvstændigt og planlægge egne arbejdsopgaver
  • at du er god til at observere og har en god situationsfornemmelse

Om os
Udviklingscenter De 2 Gårde er et specialiseret socialpædagogisk tilbud til mennesker med udviklingshandicap, der geografisk er placeret på tre matrikler i Brejning, Sellerup og Gauerslund. Der er i alt 110 pladser efter servicelovens §108, almenboliglovens §105 og servicelovens §104 Aktivitets- og samværstilbud. Der er i alt ansat 220 medarbejdere.

Målgrupperne for De 2 Gårde er ud over mennesker med udviklingshandicap:
  • borgere med psykiatriske overbygninger
  • borgere med domstype 2,3,4 og 5
  • borgere med generelle udviklingsforstyrrelser
  • borgere med sociale problemstillinger
  • borgere med varierende misbrugsproblematikker

Vi tilbyder dig:
  • at være en del af en arbejdsplads, der vægter udvikling og faglighed højt
  • at du får sparring af centerledelsen og afdelingslederne
  • at du får indflydelse på egen arbejdstid
  • en arbejdsplads der vægter et godt arbejdsmiljø, og hvor der er højt til loftet
  • engagerede kollegaer og ledelse
  • vekslende opgaver og arbejdsdag
  • supervision
  • et spændende arbejde med en kompleks borgergruppe

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i en 2-årige projektstilling på 37 timer i ugen med ansættelse senest pr. 1. juli 2025 og frem til den 30. juni 2027.

Det vil primært være arbejde i dagtimerne i hverdagen, men der er mulighed for planlægning af aften og weekendarbejde, hvor det vil være relevant for opgaveløsningen.
Organisatorisk vil du blive ansat i administrationen på De 2 Gårde, med stedfortræder Marie Haugaard som nærmeste leder. Du vil blive støttet op af den samlede ledergruppe, som fungerer som styregruppe.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 9. maj 2025.

Samtaler forventes afholdt
Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

Uge 17 og 18:
Afdelingsleder for Hus B, Christoffer Stengaard på tlf. 29 74 42 93.

Uge 19:
Stedfortræder, Marie Haugaard på tlf. 61 14 58 17

Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.

Se mere om vores arbejdsplads her:

Mærk Meningen - Voksen Handicap

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

De 2 Gårde, Rønnevang, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8800e636-47e9-4c63-b1ab-64cea7e1d675

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet