BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ergoterapeut som brænder for rehabilitering i borgers eget hjem, samt til understøttelse af medarbejdere i faste teams.
Dine opgaver vil omfatte
- Individuel træning efter Sundhedsloven og Serviceloven samt ADL træning
- Yde tværfaglig sparring, vejledning af plejepersonale samt instruktion og supervision
- I samarbejde med plejepersonalet være med til at afdække borgerens behov for hjemmehjælp herunder beskrivelser til Myndighed
- Ansøge om hjælpemidler til borgerne
- Være mødeleder og facilitere rehabiliterende møder i dagtimerne for dagvagter og aftenvagter
- Være ansvarlig for at udarbejde APV i borgerens hjem sammen med fysioterapeuterne således, at vi opfylder Arbejdsmiljøloven. Du forestår bestilling af APV-hjælpemidler og samarbejder med pårørende om "Hjemmet som vores arbejdsplads"
- Sikre dokumentation samt statusredegørelser, fagligt og kortfattet i omsorgssystem Nexus. Ad hoc-opgaver i forhold til dine kompetencer og hvad driften kalder på.
Du vil være i tæt samarbejde med 2 fysioterapeuter, som du ligeledes deler kontor med.
Distrikt Børkop By er en del af seniorområdet i Vejle Kommune. Vi hører til på Englystparken i Børkop. Her er træningssal samt aktivitetscenter, hvor ældre borgere fra lokalområdet mødes til aktiviteter fra blomsterbinding til stolegymnastik.
Vi er et distrikt i rivende udvikling og er i proces med at udvikle Faste teams. Derfor er det vigtigt at du kan se dig selv i tæt samarbejde mellem alle faggrupper mest i dagvagt, men også i tæt tilknytning med aftenvagt.
Vi tilbyder dig et godt fagligt miljø. Du vil møde kolleger, som er engagerede, yder høj kvalitet og service for borgerne, samt bidrager til et godt arbejdsmiljø. Vi er et nyetableret distrikt, som pr. 1/1-23 blev delt fra et tidligere distrikt. Vi er sammensat af fysioterapeuter, sygeplejersker, SSA'ere, SSH'ere og ufaglærte.
Vi tilbyder dig
- Et godt funderet terapeutteam med erfarne kolleger
- En varierende arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver §83a, §140, §86 genoptræning og vedligeholdende træning, teammøder, rehabiliterende møder osv.
- En selvtilrettelæggende stilling med stor fleksibilitet
- Et spændende og udviklende job
- En god introduktion til jobbet
- At blive del af en udviklende arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø, fagligt højt niveau og god service til borgerne er vores udgangspunkt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Der er tale om en faststilling, som er i udvikling i forhold til Faste teams, hvorfor du må forvente at der kan komme mindre ændringer. Timetallet er på 32 timer/uge. Tiltrædelse 1. marts 2024 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 7. januar 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler mandag 22. januar.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte
Fysioterapeut Maria Slangerup 3084 3904
Fysioterapeut Lena Uekermann 3084 3923
Distriktsleder Anita Reib Mikkelsen 2420 2532
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b1f73d31)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Englystparken, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955236