BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ergoterapeut søges til Skansebakken, 30-37 timer.
Skansebakken er en særlig arbejdsplads, som i 2022 er blevet til et helhedstilbud, som betyder at du som medarbejder skal arbejde efter servicelovens §104 og §105. Du skal altså både arbejde med pædagogiske aktiviteter, udviklingsarbejde i borgerens dagtilbud og omsorgsarbejde i borgerens botilbud, hvilket giver en unik mulighed for en helhedsindsats af høj kvalitet.
Om jobbet og vore forventninger til dig
Skansebakken er et bosted for 46 multihandicappede borgere, herunder kørestolsbrugere, som skal have hjælp til alt i hverdagen. Det er samtidig 46 herlige mennesker med et væld af ressourcer, som du skal være med til at se og udvikle. Der er tale om en høj grad af specialisering grundet borgernes kompleksitet, og medarbejdernes høje faglighed og erfaring. Vi har bl.a. ergoterapeuter, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, psykomotorisk terapeut, fysioterapeut, og omsorgsmedhjælpere ansat. Derudover har vi et team af sygeplejersker tilknyttet.
Du vil blive en del af en organisation som vægter og prioriterer kompetenceudvikling, via vores eget kompetencecenter med fokus på følgende temaer: KRAP, ASK, sansestimuli, neuropædagogik, F.O.T.T. medicin og forflytninger m.m. Endvidere er temaer som sundhed, kost og bevægelse også øverst på dagsordenen.
På Skansebakken er vi kendt for at udfordre normerne og vi prioriterer udeliv med kanofart, bålmad, og liv på havnen eller stranden højt. Vi laver ligeledes mange aktiviteter på matriklen, hvor vi arbejder med sanser, bevægelse og kommunikation, gerne pakket ind i aktivitet.
Vi tilbyder dig i øvrigt:
- at du bliver en del af et helt særligt hold og bliver fagligt udfordret og udviklet
- tværfagligt samarbejde, med mulighed for adm. tid til fordybelse og dyrkelse af din monofaglighed, og arbejdet med mål og delmål
- at du får fantastiske kolleger, hvor vi pt. har 8 ergoterapeuter ansat
- et godt arbejdsmiljø, som styrkes af en stærk organisation i MED
- en arbejdsplads med mange fagligheder, høj faglighed og netværk på tværs af organisationen
- en gensidig konstruktiv, opbyggende feedback-kultur
- en ledelse, der værdsætter initiativ, selvstændighed og medinddragelse
- en ledelse som søger at se netop dig som ansat, dit potentiale og dine kompetencer
30-37/uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den helt rigtige.
Flere oplysninger
Vi opfordrer dig meget til et besøg og du er ellers også velkommen til at ringe for en uformel snak. Kontakt: centerleder Kim Madsen-Röschmann, kmima@vejle.dk eller på tlf. 21 59 29 17
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ba68688c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, H.O. Wildenskovsvej, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953267