Engageret pædagog søges til specialindsats for børn i Vejle

dato

Er du den varme og nærværende pædagog, som børn med særlige behov fortjener?

Brænder du for at gøre en reel forskel i hverdagen for børn med særlige behov? Har du hjertet på rette sted og lyst til at skabe trygge rammer, meningsfuld udvikling og masser af glæde? Så er det måske lige præcis dig, vi søger!

På Bygden 24 i Vejle bor en flok helt særlige børn, som hver dag minder os om, hvorfor vores arbejde betyder noget.

På Karlsvognen og Mælkevejen har vi bobørn, som kalder på ro, nærvær og tydelig pædagogik.

På Nordstjernen kommer børn i støtteophold, lige så unikke og skønne – og lige så afhængige af voksne, der ser dem, forstår dem og tror på dem.
Nu leder vi efter nye pædagoger, der har lyst til at træde ind i børnenes verden og hjælpe dem med at udvikle sig, trives og finde deres plads i hverdagen.

Du bliver en del af et pædagogfagligt fællesskab, hvor vi arbejder helhedsorienteret og med nysgerrighed på, hvad der skaber mening for det enkelte barn. Vores børn har forskellige handicaps og udviklingsforstyrrelser, og derfor har de brug for voksne, der både kan tænke kreativt og handle struktureret – og som tør sætte sig selv i spil.

Vi søger pædagoger, der arbejder struktureret, har flair for systematisk dokumentation og besidder stærke skriftlige kompetencer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Barnets Plan og Barnets Lov, da vi har brug for at styrke og kvalificere vores indsats for at løse kerneopgaven. Dokumentation er en central del af vores arbejde, og vi håber derfor, at du er den type fagperson, som formår at omsætte pædagogisk faglighed til præcis og meningsfuld skriftlighed. Har du erfaring med Sensum One, er det et klart plus. Til gengæld er lysten til at arbejde med både pædagogiske og sundhedsfaglige mål et absolut must.

Hos os er læring ikke noget, man gør én gang. Vi investerer i vores medarbejdere og har løbende undervisning og temadage inden for blandt andet neuropædagogik, ASK, Low Arousal, autismepædagogik og specialpædagogisk forældresamarbejde. Og da Bifrost er en idrætscertificeret organisation, fylder bevægelsesglæde, sansestimuli og motoriske aktiviteter en naturlig del af hverdagen. Få et indblik i vores onsdag eftermiddage i hallen her: Team Bifrost - Legehelte univers (https://dreambroker.com/channel/nc8pt4jf/49pig4w9)

Til gengæld tilbyder vi dig noget, der ikke kan måles eller struktureres: børn, der tør åbne sig, når de mærker, at du er til stede. En arbejdsplads, hvor din faglighed betyder noget. Kollegial sparring, plads til idéer og et miljø, hvor vi sammen skaber en bæredygtig og tryg hverdag – både for børn og voksne.

Når du starter hos os, bliver du taget godt imod med mentorordning og en opstartsplan, der giver dig ro til at lande og blive en del af huset.

Hvis du har lyst til at udvikle dig, hvis du trives i et fagligt funderet fællesskab, og hvis du kan se dig selv være en betydningsfuld voksen i et barns liv – så glæder vi os til at møde dig.
Læs mere om os på https://bifrost.vejle.dk/om-os/ Nederst på siden, finder du en video fra Karlsvognen – den ene døgnafdeling på Bygden.

Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse med varierende arbejdstider med mulighed for indflydelse på egen vagtplan. Vi har altid åbent, hvorfor tjeneste på alle årets dage forekommer.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2026

Ansøgningsfrist:
Vi vil gerne have din ansøgning senest 12. januar 2026
Vi afholder samtaler 20. januar 2026 på Bygden 24, 7100 Vejle.

Har du lyst til at vide mere?
Kom gerne og besøg os og mærk om vi er et sted for dig.

Har du spørgsmål så kontakt:Afdelingsleder på Mælkevejen Bettina Poulsen på bepou@vejle.dk eller på telefon 24 42 80 35, 12. december 2025 i tidsrummet 9:00-13:00, 19. december 2025 i tidsrummet 9:00-13:00, 2. januar 2026 9:00-13:00 eller 6. januar 2026 i tidsrummet 9:00-15:00.

Afdelingsleder på Nordstjernen og Karlsvognen Maria Sunov på anmsu@vejle.dk eller på tlf. 30 58 25 64, 17. december 2025 i tidsrummet 15:00-17:00 eller d. 8. januar 2026 i tidsrummet 8:30-12:00

Du kan læse mere om os og de øvrige afdelinger i Bifrost på www.bifrost.vejle.dk

Attester:
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bifrost, Overbyparken, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c07c4d41-f133-4c52-99e1-72c2adc9643b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet