Engageret lærer søges til Gårslev Skole for at fremme børns læring og trivsel i et inkluderende fællesskab

dato

Er du passioneret omkring børns læring og udvikling? Gårslev Skole søger en engageret lærer, der kan undervise i nogle af følgende fag: Engelsk, historie, idræt, svømning, historie og tysk. Har du linjefag i matematik eller dansk vil du, i dette skoleår, få mulighed for at bruge dine kompetencer i co-teaching timer.

Hvis du sætter pris på at være på en lille skole, hvor vi vægter et inkluderende fællesskab, og hvor du kommer tæt på stort set alle elever, forældre og kollegaer, er Gårslev Skole helt sikkert noget for dig.

Om jobbet
Vi har brug for en lærer, der brænder for at arbejde på en lille skole, hvor vi naturligt og fleksibelt hjælper hinanden med fokus på vores kerneopgave; børnenes læring og trivsel. Du skal være parat til at indgå i vores professionelle læringsfællesskaber, hvor man bl.a. åbner sin praksis for kollegaer, har sparringssamtaler og nysgerrigt arbejder med at udvikle sin egen praksis til gavn for børnene.
Vi er optaget af en legende tilgang til læring i mangfoldige læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at være i privilegerede positioner.
Som lærer, er du i team med og samarbejder tæt med både pædagoger og lærere om at udvikle på praksis. Vi har prioriteret at have en del to-voksen timer, så du skal have lyst til og evt. også erfaring med at arbejde med udvikling af co-teaching.
Der er skemalagt teamtid og muligheder for fælles forberedelsestid.
I indeværende skoleår være der være undervisningstimer på 3.-6.årgang.

Vi forestiller os, at du som vores kommende lærer

  • Har en læreruddannelse med relevante linjefag og/eller tilsvarende kompetencer.
  • Ser fællesskabet som en arena til at inkludere alle børn i store eller mindre grupper. Du er derfor nysgerrig på at skabe fællesskaber, hvor børnene kan vise initiativ og være aktivt deltagende.
  • Er god til at skabe relationer og er bevidst om relationers betydning for læring, trivsel og dannelse.
  • Bruger en legende tilgang til læring som et redskab til, at børn udvikler sig fagligt samt lærer sociale koder og normer for samvær.
  • Kan samarbejde med kollegaer og forældre for at understøtte alle børns læring, trivsel og dannelse.
  • Er nysgerrig og optaget af de forskellige pædagogiske tilganges effekt, når børn er i henholdsvis High og Low arousal.
  • Kan være både undrende og nysgerrig på den pædagogiske praksis samt tør og vil udfordres i dit fagprofessionelle virke.


Om os
Gårslev skoles vision er at være ”Den lille skole med det store fællesskab”
Vi arbejder ud fra en grundholdning om, at alle børn har, eller kan få, lyst til læring, og at alle har brug for at være en del af et anerkendende og inkluderende fællesskab.

Vi tager afsæt i den kommunale ”Strategi for udviklende fællesskaber”, der er udarbejdet til at understøtte den fælles indsats om udvikling af mangfoldige børne- og læringsmiljøer, så flere børn og unge kan være sammen i lokale fællesskaber.

I Vejle Kommune tror vi på, at børn og unge udvikler sig bedst i fællesskaber. Alle børn og unge skal føle sig som en del af gode og inkluderende fællesskaber. Det er vigtigt, at de har en hverdag sammen i den lokale skole, hvor de kan danne venskaber og kammeratskaber. Deltagelse i brede fællesskaber er afgørende, fordi det forbereder børn og unge på livet i en stadig mere mangfoldig verden.
Derfor skubber vi til grænserne for det lokale fællesskab. Der skal være plads til flere. Det er et fælles ansvar, som vi løfter sammen. Vi gør det ved at videreudvikle mangfoldige børne- og læringsmiljøer

Gårslev Skole er smukt beliggende i den sydligste del af Vejle kommune tæt ved skov og Vejle Fjord. Vi har ca. 175 børn på 0.-6.årgang samt 24 engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere. Til skolen er der tilknyttet en SFOI/SFOII samt en aftenklub for områdets unge, der holder åbent to gange om ugen.

Vi tilbyder dig
  • En arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel og stor forældretilfredshed.
  • Glade børn og gode hjælpsomme kolleger, som samarbejder i professionelle læringsfællesskaber med blik for udvikling af den pædagogiske praksis.
  • Positive og aktive forældre, der bakker op om skolen.
  • En skole der ønsker en stærk profil i lokalsamfundet, og som lægger vægt på fællesskab, trivsel og faglighed.
  • En skole, der med afsæt i det nære og i trygge rammer, ønsker at medvirke til at vores børn klarer sig godt både nu og i deres fremtidige liv.
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på et godt grin


Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse den 1. marts 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 28.januar 2026 fra kl. 14.00.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 25. januar 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Susanne Feder på tlf. 7681 4300/ 5072 8386 - mail susfe@vejle.dk, eller til viceskoleleder Peter Larsen på tlf. 7681 4300/2275 9374 - mail petrl@vejle.dk. Du er meget velkommen til at lave aftale om at besøge skolen.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gårslev skole, Gårslev Østergade, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c7363804-f328-427d-b361-e9c68d027b36

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet