Vågen nattevagt søges til en familie med et barn på 2 år med særlige behov
Har du lyst til at gøre en forskel for en familie med svære livsvilkår? Kan du være den der skaber ro, tryghed og giver omsorg til et barn om natten?
Om jobbet
En familie på 5 bestående af mor, far og 3 børn har fået bevilget nattevagtstimer til deres mindste dreng på 2 år med baggrund i hans funktionsnedsættelse. Drengens funktionsnedsættelse medfører bl.a. søvnforstyrrelse, som gør, at der er brug for en vågen voksen, der kan give drengen tryghed og omsorg om natten, så forældrene kan få deres søvn. Dette for at forældrene støttes til at sikre overskud og trivsel til hverdagen. Der er bevilget 35 timer i ugen mandag-fredag fra kl. 22-05 – dette skal dækkes af minimum 2 afløsere, for at man kan dække ind for hinanden ved fravær, sygdom, ferie mm. Den ene nattevagt kan ansættes på 28 timer pr. uge, derudover skal vi bruge en ekstra til 1 vagt i ugen (7t.) + tilkald. Som afløser bør du besidde et roligt nervesystem, empati, en lyst og vilje til at møde det enkelte barn på dets præmisser, være klar på at indgå og blive en del af en families tilværelse, samt at være god til at være på arbejde om natten. Da det kan være indgribende med denne form for hjælp i ens eget hjem, er det vigtigt, at du også har forståelse for familiens situation, vægter godt samarbejde højt, har en stor portion respekt og er i stand til at søge sparring på Familiekontoret ift. det arbejde, du med stor selvstændighed udfører. Der vil selvfølgelig være mulighed for at danne relation til forældre samt barn i dagtimer inden opstart med nattetimerne. Det er vigtigt for familien, at du er ansvarsfuld og stabil.
Om os
”Børn gør altid det bedste, de kan” - det tror vi på i Bifrost. Derfor er vi bevidste om, at det altid er os voksne, der har ansvaret i relationen, lige så vel som det er vores ansvar at ændre på rammer og tilgange.
Bifrost – specielle tilbud til børn og unge med handicap, består af Kilden, Bygden og Gården. Kilden er et bo- og aflastningstilbud til børn med multiple funktionsnedsættelser. Bygden og Gården er aflastningstilbud til hjemmeboende børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og botilbud til børn og unge hovedsageligt med autismespektrum-forstyrrelser.
Familiekontoret etablerer indsatser i familiernes private hjem og har til huse på adressen: Bygden 24, 7100 Vejle
Vi tilbyder dig
- En unik mulighed for at gøre en forskel for et barn og dets familie
- En pædagogisk opgave, hvor relationsdannelse og familiens liv og trivsel er i fokus
- Et meningsfuldt arbejde
- Sparring med familiekonsulent med specialpædagogisk baggrund
Ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer + tillæg for vågen nattevagt.
Ansættelsen følger familiens behov ift. varighed.
Ansøgningsfrist
26. december2026
Samtaler forventes afholdt
Kvalificerede ansøgere vil blive indkaldt til samtale løbende, der ønskes ansættelse hurtigst muligt.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om os på www.bifrost.vejle.dk
Eller kontakt vores rekrutteringsteam:
Katcha Hougaard: mail kafho@vejle.dk eller tlf. 24 98 85 13
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bifrost, Overbyparken, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/883a7304-617b-4a17-92f8-8d94a298368c