Bliv sygeplejerske på Kilden: Ansvar for børn med særlige behov i en udviklingsorienteret organisation

dato


Der flytter flere børn ind på Kilden, og vi søger derfor to sygeplejersker til fastansættelse.
 Om jobbet
Du får ansvar for de sygeplejefaglige opgaver omkring børnene, samt sparring og opfølgning til den øvrige personalegruppe.
Hermed også et ansvar for vi sikrer en korrekt medicinhåndtering, samt implementering af sundhedsfaglige instrukser på Kilden.
Du vil være tovholder mellem eksterne samarbejdspartnere, såsom sygehuse, palliative team, egen læge, diætist og i samarbejdet med forældre.
Lejlighedsvist vil du deltage på personalemøder, og sundhedsfaglige møder med vores ergoterapeut og fysioterapeut.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2025.
 Vi forventer af dig, at du

  • har et fagligt fokus, gerne med kendskab og erfaring inden for handicapområdet/ børn og unge.
  • Sikkert og selvstændigt kan varetage sygeplejefaglige kerneopgaver, med udgangspunkt i børnenes og de unges ønsker og behov
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde.
  • kan reflektere og drøfte observationer med dine kolleger, med henblik på at iværksætte den rette behandling for barnet.
  • Har et fagligt engagement, og gerne vil være med til løfte fagligheden
  • har en anerkendende og rummelig tilgang til andre mennesker
  • er god til at formidle faglige synspunkter og undervise det øvrige personale
  • kan arbejde selvstændigt samt tage ansvar for egne og fælles beslutninger.
  • er fleksibel og udviklingsorienteret.
  • er fysisk og psykisk robust.
  • At du har kørekort
 Vi tilbyder dig
At blive en del af en spændende og udviklingsorienteret organisation, med et udfordrende og spændende arbejdsmiljø.
Du vil få et afvekslende job med gode udviklingsmuligheder, og gode kolleger, der tilskriver faglighed stor betydning.
En ledelse med fokus på såvel proces som resultater, i et miljø, hvor du får lov at være med, til at videreudvikle fleksible tilbud til børn og unge med handicap.
En systemisk og anerkendende arbejdsplads.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er en fastansættelse og som udgangspunkt på fuldtid. Fortrinsvis dagvagter, men aftenarbejde må forventes. Weekendarbejde hver 2-3 weekend. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2025.
 Om os
Bifrost – fleksible tilbud til børn og unge med handicap, består af Kilden, Bygden
og Gården. Kilden er et bo og aflastnings tilbud til børn og unge med multiple
funktionsnedsættelser. Bygden og Gården er et aflastningstilbud til
hjemmeboende børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og et bo
tilbud til børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser.
 Flere oplysninger
Flere oplysninger kontakt Anne Mette Lynge på mail: amlla@vejle.dk mobil 51 54 78 45 eller Lisbeth Hess på mail: liohe@vejle.dk mobil 29 38 05 99
 Ansøgningsfrist
17. januar 2025
Der indkaldes løbende til samtaler.
 Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=355f9050)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Overbyparken, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158103

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet