Bliv social- og sundhedsassistent i et fagligt stærkt team i Børkop By - 37 timer/uge med fleksible arbejdstider mulig

Profilbillede
dato


Distrikt Børkop By er et distrikt i rivende udvikling, hvorfor vi udvider vores team med endnu en social- og sundhedsassistent.

Kan du se dig selv i et velfungerende distrikt, og samtidigt som en vigtig del af vores faste tværfaglige team?

Vi prioriterer høj faglighed, rehabiliterende tilgang til såvel pleje- som sygeplejeindsatser samt et tæt tværfagligt samarbejde. Samtidig vægter vi et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor du selv har stor mulighed for indflydelse og derved bærer et medansvar.
 Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedsassiistent, som med stor faglighed og god energi kan indgå i tæt samarbejde med distriktets øvrige 36 medarbejdere.
Du har mulighed for at opnå 37 timer pr. uge, men vi lytter gerne til dine ønsker. Vagterne er som udgangspunkt i dagvagt med arbejde pt. hver 3. weekend.

Vores borgere betjenes som udgangspunkt i vores sygeplejeklinik - alternativt i deres eget hjem. Du vil komme til at arbejde både selvstændigt men også i tæt samarbejde med sygeplejekolleger, SOSU-personale, terapeuter, myndighed, sygehus og læger.

Vores sygeplejefaglige koordinator udarbejder kørelister for Sundhedsloven, SOSU-planlægger for Serviceloven og uddelegerede sundhedslovsindsatser, samt vagtplanlægger for alle vagtplaner.

Vi søger en ny kollega med lyst til afvekslende, alsidige opgaver og faglige udfordringer, som vi løser i et tæt samarbejde. Derudover får du rig mulighed for at præge den sygeplejefaglige udvikling og helhedsplejen i distriktet.

Distriktet er inddelt i 3 mindre teams, som sikrer kontinuitet hos borgerne. Din rolle som SSA i mini-teamet vil blive central. Hør nærmere om dette ved en eventuel samtale. Der er høj grad af uddelegering af sygeplejeopgaver, samt helhedspleje i de tilfælde, hvor det giver mening for borgeren og opgaven. Vi har flere sygeplejestuderende og SSA/SSH elever hvert år, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har interesse for det område.
 Om os
Distrikt Børkop By har base på Englysparken 1, Børkop, og er en del af seniorområdet i Vejle Kommune. Og vi er i rivende udvikling. Vi videreudvikler vores faste tværfaglige teams, senest har vi implementeret fremskudt visitation. Over tid vil vi give medarbejdergruppen endnu mere indflydelse og medansvar for kørelister, vagtplaner og ferieplanlægning.

Vi har øje for velfærdsteknologi dér, hvor det giver mening for borgerne. Senest har Senior indført DigiRehab på Velfærdsområdet.
Geografisk er Distrikt Børkop by centreret omkring Englystparken i en radius på maks. 4 km., hvorfor vi mest kører på elcykler og i få biler.
 Vi tilbyder dig

  • Høj kvalitet i vores pleje- og omsorgsarbejde med borgeren i centrum
  • Mulighed for faglig udvikling
  • God introduktion og mentorordning
  • Den rehabiliterende tankegang i mødet med borgeren
  • Det gode samarbejde i såvel vore teams som med tværfaglige samarbejdspartnere
  • At værne om hinanden og dermed godt arbejdsmiljø
  • Høj grad af medansvarlighed både i det daglige men også gennem LokalMED
  • Daglige korte tværfaglige møder
  • Ugentlige rehabiliteringsmøde samt ugentligt tværfagligt møde.
  • Månedlige sygeplejemøder mellem sygeplejersker og SSA
  • Deltagelse månedligt af henholdsvis palliationssygeplejerske og demenskoordinator - sårsygeplejerske deltager ad hoc.
  • Mulighed for deltagelse i tværgående fagligt forum ved Sundhedsfaglig Kvalitetsenhed, Senior
 Vi forventer af dig
  • Du kan se dig selv i tværfagligt samarbejde
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og sammen med os
  • Du forstår at tværfaglighed er en forudsætning for at lykkes
  • Du trives i at arbejde selvstændigt, dog sammen med dine kolleger
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er en fast stilling med udgangspunkt i dagvagt og med arbejde pt. hver 3. weekend.
Mulighed for 37 tmer pr. uge, men vi lytter gerne til dine ønsker. Tiltrædelse 1. november 2024 eller hurtigst muligt.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag 13. oktober 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag 24. oktober. Skulle du være forhindret den dag, forsøger vi at aftale en anden dag.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
 Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig koordinator Marina Fredsted på 30 84 39 13 eller distriktsleder Anita Reib Mikkelsen på 24 20 25 32.
Træffes vi ikke så send evt. en SMS,og vi vil ringe tilbage.
 Attester 
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d3a7846c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Englystparken, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112188

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet