Bliv pædagog og omsorgsmedhjælper hos De 2 Gårde og gør en forskel i borgernes liv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du lyst og mod på faglige udfordringer? Vil du bruge dine pædagogiske kompetencer til at sikre, at borgerne trives og udvikler sig? Så er det nu du skal gribe chancen.

Vi søger en pædagog og omsorgsmedhjælper til Afd. Rønnevang 1 og 3 , der med engagement og faglig stolthed vil indgå i vores organisation, som en vigtig medspiller.

 Om jobbet
Hos os bliver du ansat i et spændende og aktivt botilbud, hvor dit engagement, din faglighed og indsats vil gøre en forskel for borgerene. Du skal, sammen med dine kollegaer, bidrage til at fremme borgernes trivsel, udvikling af selvstændighed og livskvalitet med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.

Vores faglige og teoretiske metoder er funderet i neuropædagogik, KRAP og LA2.
Hos os, får du mulighed for at arbejde inden for det pædagogisk specialområde med voksne borgere med kognitive funktionsnedsættelser og komplekse problemstillinger, herunder psykiatriske diagnoser, misbrug og adfærdsmæssige udfordringer.

Der bor 15 borgere på afdeling Rønnevang 1 og 11 borgere på afdeling Rønnevang 3 i alderen 18 – 76 år, som alle har brug for støtte, hjælp og guidning i hverdagen. Sammensætningen i borgergruppen kræver en differentieret opgaveløsning.

Hos De 2 Gårde – Rønnevang 1 og Rønnevang 3 arbejder vi med fokus på vores definerede kerneopgave:

" at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fælleskaber".

Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etikken i vores arbejde og arbejder målrettet på at skabe livskvalitet og trivsel for borgere og personale.
 Dine kommende kollegaer forventer af dig:

  • At du sætter pris på, og bidrager positivt til vores arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljø er vigtigt, og vi vil gerne, at du har et godt humør, er anerkendende, ser muligheder og kan sige til og fra, hvor det kræves.
  • At du ønsker at være en del af et udviklingsorienteret socialpædagogisk bosted med et højt fagligt niveau. Hos os prioriterer vi faglighed og samarbejde. Det kommer ikke af sig selv, så det forventer vi, at du aktivt vil være en del af at fastholde og udvikle dette.
  • At du er pædagogisk uddannet eller har stor interesse for at hjælpe andre mennesker. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde tværprofessionelt på det specialiserede område med borgere, som har funktionsnedsættelser og komplekse problemstillinger.
  • At du vil bruge dine personlige og faglige kompetencer til i samarbejde med dine kollegaer at sikre borgernes trivsel og udvikling. Det kræver bl.a. at du er anerkendende i din kommunikationsform, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback samt dokumentere din faglige praksis.
 Vi kan tilbyde dig:
 
  • Kompetenceudvikling gennem undervisning, efteruddannelse, kursus, feedback, sparring og supervision.
  • At arbejde på en afdeling med god normering, der giver plads til refleksion og til at dine faglige kompetencer kommer i spil.
  • Grundig oplæring i arbejde på Rønnevang 1 og Rønnevang 3– du tilbydes følordning, introprogram, feedback, kollegialsparring og opfølgende samtaler med lederen.
  • At blive en del af en faglig stærk og erfaren personalegruppe, der har en masse viden, kompetencer og erfaringer at dele ud af, men samtidig også er interesseret i at du kommer med ny viden, input og læring til os. Vi er åbne over for forandring og udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er omsorgsfulde, støttende, hjælpsomme og spiller hinanden gode i hverdagen.
  • En arbejdsplanlægger, der altid forsøger at få vagtplanen til at gå hånd i hånd med individuelle ønsker, så der er balance mellem arbejds- og privatliv.
  • En nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø højt.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Vi har 3 faste stillinger på 30 – 37 timer i ugen. Der vil være skiftende arbejdstider (dag og aften) samt arbejde hver anden weekend.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt eller senest 1. november 2024.

 Om os
De 2 Gårde er et udviklingscenter, der geografisk er placeret på tre matrikler i Brejning og omegn. Der er i alt 110 pladser efter servicelovens §108, almenboliglovens §105 og servicelovens §104 Aktivitets- og samværstilbud. Der er i alt ansat 220 medarbejdere.


Målgrupperne for De 2 Gårde er:
  • Borgere med psykiatriske overbygninger
  • Borgere med domstype 2,3,4 og 5
  • Borgere med generelle udviklingsforstyrrelser
  • Borgere med sociale problemstillinger
  • Borgere med varierende misbrugsproblematikker
 Flere oplysninger
Du kan læse mere om os på www.de2gaarde.vejle.dk eller kontakte afdelingsleder Christina Mogensen på e-mail: CNDRM@vejle.dk eller telefon: 24815026.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 4. oktober 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 10. oktober 2024.
 Straffeattest
Vi indhenter udvidet straffeattest
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3acb7884)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Rønnevang, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114932

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet