BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- Så er socialpsykiatrien i Region Syddanmark noget for dig!
”Jeg er altid glad for at stå op og gå på arbejde. Jeg har gode kollegaer og det er en skøn borgergruppe jeg møder ind til. Personligt oplever jeg det som et meningsfyldt arbejde.”
(Medarbejder Syrenparken: Karen, ansat på 7. år)
- Er du en erfaren pædagog?
- Kan du lide at arbejde med mennesker, som ikke passer i de gængse ”kasser”?
- Er en af dine styrker, at tænke kreativt ift. at udvikle faglige løsninger, som kan støtte borgerne?
- Er du klar til at spille din faglighed ind i et tværprofessionelt samarbejde med dine kollegaer og i samarbejde med borgerne?
- Er du faglig bevidst og får energi som teamplayer ind i et fagprofessionelt kollegaskab?
Hvem er du?
Du er optaget af at arbejde i et team omkring borgeren, i en koordineret rehabiliterende indsats, hvor I sammen gør en forskel. Du byder ind med din monofaglighed og praksiserfaring i et tværprofessionelt samarbejde i en teambaseret organisation.
Du er pædagog og har lyst til at arbejde 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider dag og aften samt hver anden weekend, fordi du kan lide at arbejde med borgerne i alle dele af deres liv.
Ideelt har du nogle års praksiserfaring. Du er rodfæstet i grundfaglighed og nu klar til at prøve kræfter med socialpsykiatrien og alt, hvad dette felt kan – lige dele udfordre dig samt give værdifulde erfaring og mødet med en fantastisk borgergruppe i et kompleks felt, med stor faglighed og hvor uddannelse vægtes højt.
Hvem er vi?
Socialcenter Lillebælt, afdeling Syrenparken er beliggende i Børkop og er et højt specialiseret regionalt botilbud for 46 borgere med psykiske sårbarheder. Der er tre enheder med hver sin specialisering du vil blive oplært i:
Enhed 1
Rehabilitering med fokus på udvikling og aktiv deltagelse i samfundslivet.
D.A.T. Dialektisk adfærdsterapi og Traumebaseret tilgang.
Enhed 2
Rehabiliterende og Stabiliserende. Særligt fokus på arousal niveau, lavt og højt.
Konflikthåndtering og Kognitivbehandling.
Enhed 3
Rehabilitering med særligt fokus på struktur og systematik.
Neuropædagogik.
Syrenparken (socialcenterlillebaelt.dk)
Vi ser mennesket
For at borgeren kan nå sine mål, tilbyder vi den nødvendige individuelle støtte til borgeren, dette foregår i samarbejde med borgerens private og professionelle netværk. Der er behov for en pædagogisk faglig indsats for at løfte denne opgave og samtidig tænke borgerens ønsker og behov med, således at borgerens recovery-proces styrkes.
Faglige metoder og tilgange
Med et rehabiliterende sigte anvender vi LA2 og kognitiv tilgang som fundamentet i den faglige tilgang.
Tilbud om faglig og personlig udvikling: Du vil blive tilbudt uddannelse efter dit erfaringsniveau. Som ny i socialpsykiatrien vil du få en grunduddannelse i LA2 og kognitiv tilgang. Mere erfarne medarbejdere tilbydes uddannelse på diplomniveau jf. vores kompetenceudviklingsplan.
Vi tilbyder:
Individuelt tilrettelagt introforløb
Kompetenceudvikling:
- LA2-kursus inden for de første to ansættelses år
- Kognitivt grundkursus inden for de første to ansættelses år
- De kommende år er der tilbud om teamudvikling med planlagte temadage samt efterfølgende to sparringsrunder med erhvervspsykolog
- Efter to år tilbydes individuel uddannelses plan jf. vores kompetenceudviklingsplan.
- Et botilbud i stor udvikling, med udelukkende uddannede og engagerede kollegaer
- Regelmæssig supervision, enhedsmøder, team møder og daglig refleksion
- Daglig understøttelse af den faglige indsats ved to faglige ledere
- Kvartalsvise dialogmøder mellem afdelingslederteam og medarbejdere
- Et spændende og udviklende miljø, hvor plejer ikke findes
- Et job der udvikler sig sammen med dig
- Mentorordning og god introduktion til specialet
- Overenskomstløn + evt. kvalifikationstillæg og/eller funktionstillæg jf. forhåndsaftale
- Der er fagligt bevidste og ønsker aktivt at deltage i Syrenparkens udvikling og kvalitetssikring
- Der har gode samarbejdsevner og sætter pris på et godt arbejdsmiljø
- Der er åben og anerkendende i kommunikation og adfærd
- Der er mødestabil og fleksibel
- Der har kørekort til personbil.
I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Yderligere informationer gives gerne:
Afdelingsleder Birgitte Rosenberg, tlf. 24 34 60 70
Afdelingsleder Sarah Bro Petersen, tlf. 21 72 84 55
Afdelingsleder Thomas Mortensen tlf. 24 65 13 61
Ansøgningsfrist: Den 27. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende, senest den 30. oktober 2024.
Tiltrædelse: Den 1. december 2024 eller efter aftale.
Der vil blive indhentet referencer samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syrenparken, Syrenvej, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129491