Bliv en del af Fælleshåbsskolens udviklende fællesskab som pædagog for de yngste elever!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du være en del af det fantastiske udviklende fællesskab på Fælleshåbsskolen? Så har du chancen nu!
 Om jobbet
Vi mangler dig, der har lyst til at gå helhjertet ind i opgaven omkring udviklingen af de mangfoldige læringsmiljøer omkring de yngste elever i skoledelen og SFO. Vi er optagede af at lave skole for børnene i store og små fællesskaber, hvor der er plads til alle.
Derfor søger vi to pædagoger til vores fællesskaber i skoledel og SFO for de yngste.

  • Har du interesse, erfaring og uddannelse til at arbejde med børn i udfordringer?
  • Brænder du for skabe praktiske læringsmiljøer på tværs – udeliv, bevægelse, praksisfaglig læring?
  • Har du lyst til i samarbejde med ledelse, kollegaer og vejledere at udvikle vores fællesskaber for de yngste elever?

Så er det dig, vi mangler. Kom gerne på besøg og få en snak om jobbet og skolen.
 Om os
Vi er en folkeskole med i alt 500 elever (470 i almendelen og 30 i vores specialtilbud) og en SFO med ca. 200 børn fra 0-6 klasse. På skolen og i SFO vægter vi et godt kollegialt samarbejde på både fase-, årgangs- og klasseniveau højt. Desuden har vi et velfungerende samarbejde mellem det pædagogiske personale og interne og eksterne faggrupper.
Vi er beliggende tæt ved såvel Vejle som Fredericia nær skov og strand.
 Vi tilbyder dig:
  • et job med kompetente, engagerede og gode kolleger organiseret i selvstyrende team,
  • en god arbejdsplads præget af godt kollegaskab og god opbakning fra forældre, lokalsamfund og eksterne samarbejdspartnere,
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, som har fokus på forankring af igangsatte forandringer,
  • en arbejdsplads, hvor din indsats vil blive værdsat,
  • en skole, der er godt forankret i lokalsamfundet, og som vægter forældresamarbejdet højt,
     
Vi forventer af dig:
  • at du brænder for at give plads til alle børn og elever,
  • at du har specialpædagogisk interesse og gerne erfaring,
  • at du vægter faglighed og trivsel,
  • at du er tydelig og nærværende i relationerne til eleverne, og du har forståelse for og kan tilgodese børns forskellige behov,
  • at du har erfaring med at etablere samarbejde omkring alle børn,
  • at du vil indgå i arbejdet med at organisere tiden i skolen, så alle børn udfordres,
  • at du er udviklingsorienteret og vil være med til at videreudvikle vores fantastiske skole,
  • at du vil indgå i et forpligtende samarbejde med dine kommende kolleger,
  • at du har en god relationskompetence,
  • at du er engageret, ansvarsfuld og har en positiv indstilling til udfordringer,
  • at du ser det som naturligt at udvikle din praksis,
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løn. Der er tale om faste stillinger på 30-37 timer. Tiltrædelse 1. august 2024.
 Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning så vi har den senest 9. juni 2024. Ansættelsessamtaler bliver holdt 12. juni 2024 fra kl. 13.00.
 Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Julia Storm på tlf. 2477 9404 eller skoleleder Vibeke Faber Mølholm på tlf. 2157 9648.
Du kan læse mere om os på www.faelleshaabsskolen.aula.dk
 Børneattest 
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7f522112)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Fælleshåbsvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051156

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet