Bliv ejendomsservicetekniker med ansvar for pleje- og boligcentre i naturskønne omgivelser

dato

Er du vore nye ejendomsservicetekniker/håndværker?
Er du typen, der ser muligheder frem for begrænsninger? Har du hænderne godt skruet på og trives du med en hverdag, hvor opgaverne varierer fra små reparationer og vedligeholdelse til praktiske opgaver både inde og ude?

Så er det dig, vi leder efter!

Om jobbet
Vi søger en ejendomsservicetekniker/håndværker med bred erfaring, gerne med kendskab til el, elektroniske låsesystemer, telefonsystemer m.m.

Teamets kerneopgave er indvendig og udvendig vedligeholdelse af:

  • 3 plejecentre; Kong Gauers Gård, Ågård og Hejlskov, i alt 165 almene plejeboliger med tilhørende centerfaciliteter og hjemmeplejedistrikt med biler
  • 1 daginstitution på Kong Gauers Gård
  • Englystparken, som har dagcenter, 14 almene ældreboliger og hjemmeplejedistrikt med biler og Aktivitetscenter Egetoft i Egtved

Som ny kollega i teamet, skal du med din faglighed være med til at sikre den gode kvalitet i løsningen af din kerneopgave. Et smil – en snak og et fløjt er dét vi og alle vores beboere, børn og borgere forventer af dig samtidig med, at du løser dine opgaver.

Dit primære arbejds- og mødested bliver Kong Gauers Gård. Kong Gauers Gård, er stedet hvor Vejle kommunes har daginstitution og plejecenter under et tag. Se mere på Kong Gauers Gårds hjemmeside.

Vi samarbejder med Ejendomsadministrationen og Boligselskabet Domea om vedligehold og drift af ældre- og plejeboliger. Dine primære opgaver vil blive drift- og vedligehold af bygninger og de dertilhørende tekniske installationer. Vedligehold af grønne områder og et bæredygtigt perspektiv ind i din opgaveløsning forventes. Derudover skal du stå for syn og fremvisning af lejligheder. Du skal kunne udføre reparationer og være praktisk anlagt. Der er vinterordning og dispositionstillæg for tilkald udover normal planlagt arbejdstid, hvorfor det selvfølgelig forventes, at du er fleksibel.

Ejendommene er beliggende i smukke omgivelser i Børkop/Brejning, Ågård og Egtved, men dog ikke længere væk end 15 minutter til motorvejen – hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra. Der er dejlige udendørsområder, lukkede stisystemer – gårdhaver, terrasser og legepladser. Ikke mindst lige så vigtigt – er vi er supergode til at fejre stort som småt.

Vi forventer at du:
  • Har en håndværksmæssig uddannelse, gerne ejendomsservicetekniker
  • Har erfaring med bygningsdrift, herunder varetagelse af flyttesyn
  • Har kendskab til ABA-anlæg, elektroniske låse, nødkald mm, eller er villig til at lære det
  • Har en positiv tilgang til opgaveløsningen og til teamsamarbejde
  • Kan trives med mange forskellige opgaver, ude og inde
  • Har et godt humør, er imødekommende af natur, og kan samarbejde med mange forskellige mennesketyper
  • Anvender IT og andre tekniske værktøjer på et fornuftigt plan
  • Har kørekort til personbil

Vi tilbyder:
  • En god arbejdsplads med mange spændende og varierende arbejdsopgaver
  • Gode kolleger med en uhøjtidelig omgangstone
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed
  • En arbejdsplads med godt humør
  • Et spændende job med gode muligheder
  • Mulighed for efteruddannelse

Vi lægger især vægt på, at du:
  • Er imødekommende over for medarbejderne, borgere, børn og samarbejdspartner der kommer på Kong Gauers Gård
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller
  • Tager ansvar og følger opgaverne til dørs
  • Ikke er bange for at tage fat
  • Bidrager til den gode stemning i teamet

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 20. september 2026.

Samtaler forventes afholdt
Vi afholder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 24. september 2026.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelsesdato er den 1. november 2026 eller efter aftale.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af teknisk service Jacob Rossen Tranberg på jactr@vejle.dk eller på 21 12 83 18.

Straffeattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kong Gauers Gård, Eventyrhaven, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ed2f1959-3560-48d6-a08e-57513ce82a80

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler