BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skal du være én af anførerne i handicappens superliga?
Er du en udviklings- og samarbejdsorienteret, entusiastisk leder, der handler på udfordringer og leverer resultater?
Så er den ledige stilling som centerleder på De 2 Gårde måske en mulighed for dig!
Om os
Udviklingscentret De 2 Gårde er et specialiseret tilbud, hvor der bor voksne med kognitive udviklingsforstyrrelser, som kan være kombineret med adfærdsproblemer, misbrug og psykiatriske overbygninger. Flere af borgerne er domfældte.
Vi vil, at De 2 Gårde skal være et rart sted for alle! Vi vægter høj faglighed, pædagogik og anerkendende dialog som redskaber til at skabe et miljø med tryghed og tillid, samtidig med, at vi vægter personalets arbejdsmiljø højt.
De 2 Gårde består af 7 afdelinger med hver sin afdelingsleder (6 bo afdelinger + §104 tilbud, en velfungerende administration og en stedfortræder, der er den nærmeste samarbejdspartner i dagligdagen).
Centrets afdelinger er fordelt på tre matrikler i Børkop/Brejning området, hvor der bor 73 borgere.
Om jobbet
Stillingen som centerleder for De 2 Gårde er en unik mulighed for at stå i spidsen for en anerkendt, veldrevet og innovativ organisation, hvor der både er plads til og et ønske om, at man sætter sit eget præg på tingene, men at man samtidig er garant for at fortsætte den udvikling, der er sat i gang.
Centerlederen har et særligt fokus i at fastholde De 2 Gårdes mission om høj faglighed samt trivsel og livskvalitet i hverdagen for borgerne. Samtidig skal centerlederen stå i spidsen for en yderligere udvikling af dette, så De 2 Gårde fortsat kan være et attraktivt tilbud med en høj faglighed og specialisering.
Som centerleder skal man kunne overskue og navigere i komplekse problemstillinger. Du skal kunne gå forrest, sætte retning og arbejde visionært. Samtidig skal du kunne give plads, så andre, sammen med dig, kan sikre den høje faglighed til gavn for borgerne på De2Gårde
Du skal være robust og kunne stå fast, også når der er modvind.
Tiltrædelse 1. november 2024.
Vi forventer af dig
Du sætter høje standarder og vil noget på borgernes vegne. Du har styr på økonomien, driften og du spiller dine medarbejdere og kolleger gode, samtidigt med at du skal pleje vores gode og vigtige relationer til samarbejdspartnere.
Derudover forventer vi, at du:
- har en relevant faglig baggrund inden for området og kendskab til målgruppen
- har indgående kendskab til og erfaring med arbejdet i en politisk ledet organisation
- har ledelseserfaring, herunder ledelse af og gennem ledere
- er dygtig til at håndtere de faglige opgaver og udfordringer – evner at skabe udvikling for borgerne og samskabe med pårørende
- er i besiddelse af et højt personligt drive og skaber begejstring og følgeskab omkring dig
- har en tillidsbaseret og inddragende ledelsesstil – er god til at skabe relationer, både internt og eksternt
- er transparent og har stærke formidlings- og kommunikationsevner
- er fremsynet og visionær og tager ansvar for helhederne, samtidig med at der er styr på driften og økonomien
- har dokumenteret erfaring med økonomistyring
- er ambitiøs på Vejle Kommunes, Handicapafdelingens og ikke mindst De 2 Gårdes vegne og du vil være med til at fastholde og udvikle specialet i forhold til udviklingshæmmede med dobbeltdiagnoser
Læs mere om job- og personprofilen profilen her.
Vi tilbyder dig:
- en spændende og meningsfyldt arbejdsplads, hvor du med din faglighed kan være med til at gøre en forskel for borgere med særlige behov. Vi har altid borgerne i centrum
- en organisation med en høj faglighed på det specialiserede område. Vi prioriterer løbende faglig opkvalificering og udvikling af faglig praksis. Vi har et særligt fagligt fokus på LA2, KRAP, konflikthåndtering, neuropædagogik samt et kontinuerligt fokus på sundhedspædagogik
- en dagligdag med engagerede, dygtige og kompetente medarbejdere
- en lederstilling, hvor du får mulighed for at bidrage med din viden og erfaring på tværs af handicapområdet
- en lederstilling på et højt specialiseret område, hvor der arbejdes ud fra og ind i et professionelt praksisfællesskab, som sikrer levering, udvikling, kvalitet og effekt i tilbuddet til borgere. Kerneopgaven er ambitiøs og dette afspejler vores tilgang, indstilling og mindset i vores arbejde
- en troværdig og professionel tilgang, og hvor den enkelte borger oplever ’den røde tråd’ i hverdagen
- tæt dialog og samspil med Handicaps lederteam
Kerneopgaven ved De 2 Gårde er:
"at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgår i værdifulde fællesskaber".
Ansættelsesvilkår
Stillingen tiltrædes pr. 1. november 2024
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen som centerleder for De 2 Gårde aftales i henhold til gældende overenskomster og aftaler med forhandlingsberettigede organisationer.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 19. august 2024 kl. 23:59
Vi holder 1. samtalerunde den 11. september 2024 og 2. samtalerunde den 16. september 2024
Der vil blive udarbejdet personprofil og anvendt case i forbindelse med 2. samtale.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt Handicap- og Psykiatrichef Peter A. Larsen på telefon 21 57 79 18 eller mail: peala@vejle.dk, hvis du vil vide mere om jobbet.
Du kan læse mere om De 2 Gårde på: De 2 Gårde - Vejle Kommune
Her kan du se, hvorfor det giver mening at arbejde hos os:
Mærk Meningen - Voksen Handicap
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1fcdeeca)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Rønnevang, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085670