Bliv afdelingsleder for aktivitets- og samværstilbud og gør en forskel for borgere med udviklingshandicap

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi søger en afdelingsleder til aktivitets- og samværstilbud §104 med flair for udvikling og samarbejde.


Grib chancen og bliv en del af Udviklingscentret De 2 Gårdes §104 tilbud til borgere med udviklingshandicap. Et job hvor du i samarbejde med dine lederkollegaer desuden løser ledelsesopgaver på tværs af organisationen.

 Om jobbet
Du vil blive direkte leder for en §104 afdeling hvor der i øjeblikket er 36 borgere visiteret og 9 personaler ansat.

Din opgave bliver at understøtte aktivitetsdelen og målarbejdet, så borgernes læringspotentiale kan ses i mål og delmål. Din opgave bliver at understøtte medarbejderne og samarbejdet på tværs af afdelinger.

Som udgangspunkt vil det være en fordel, at du møder ind sammen med personalet klokken 7.45 og deltager i fordelingen af arbejdsopgaverne.
Lederopgaven i §104 vil være din primære opgave, men derudover vil du have aftalte/koordinerede ledelsesopgaver på tværs af organisationen.
Eksempler kan være:
Samarbejde med døgnafdelinger med fokus på at koordinere indsatsen fra bestilling fra myndighed til målindsats og koordinering af planer og afvikling af statusmøder.
Særligt fokus på personalets opgaver og indsats vedr. domsforhold og recidiv. Koordinering af samarbejde mellem dag- og døgn.
Derudover vil der kunne være forskellige opgaver omhandlende at brande organisationen.
 Om os
Udviklingscentret De 2 Gårde er et specialiseret tilbud, hvor der bor voksne med kognitive udviklingsforstyrrelser, som kan være kombineret med adfærdsproblemer, misbrug og psykiatriske overbygninger. Flere af borgerne er domfældte. De 2 Gårde består af seks afdelinger med i alt 73 boliger, samt aktivitets- og samværstilbud. Centrets afdelinger ligger fordelt på tre matrikler i Børkop/Brejning området.

Vi vil, at De 2 Gårde skal være et godt sted at bo og et rart sted at arbejde. Vi vægter høj faglighed, pædagogik og anerkendende dialog som redskaber til at skabe et miljø med tryghed og tillid, samtidig med, at vi vægter personalets arbejdsmiljø højt.

Kerneopgaven ved De 2 Gårde er "at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgår i værdifulde fællesskaber".

Vi er i alt 167 fastansatte kolleger samt et større antal timelønnede vikarer.
 Vi søger en afdelingsleder der:

  • har en pædagogisk, social- eller sundhedsmæssig baggrund og som har forståelse for håndværksmæssige problemstillinger,
  • er synlig, tydelig og nærværende og inspirerer til følgeskab,
  • kan veksle mellem forskellige ledelsesstile, når situationen kræver det,
  • går forrest i arbejdet med at udvikle og fastholde en tillidsfuld kultur,
  • har respekt for forskellighed
  • har overblik, men også blik for detaljer,
  • kan arbejde systematisk og udstikke retningslinjer,
  • er i stand til at stå fast, når situationen kræver det,
  • kan reflektere og se ting/situationer fra forskellige vinkler,
  • udstråler positiv energi og har et ressourcefokuseret blik,
  • har en dialogbaseret og transparent ledelsesstil,
  • har et robust etisk kompas målrettet i forhold til kerneopgaven,
  • får arbejdsglæde af både fag-faglig ledelse og personaleledelse,
  • er stærk i skriftlig dokumentation,
  • vil være med til at fastholde og udvikle specialet i forhold til udviklingshæmmede med dobbeltdiagnoser,
  • er informativ, god til at dele viden og er opmærksom på at videregive informationer, som andre er afhængige af,

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med at gå foran i forhold til at omsætte borgernes handleplaner til daglig praksis,
  • kan samarbejde med myndighed i forskellige kommuner
  • er parat til at påtage dig den administrative ledelse af økonomi, personaleadministration og dokumentation af den faglige indsats sammen med de øvrige 8 ledere har fokus på hele organisationen og deltager i opgaveløsning på tværs af afdelingerne.
  • hver 9. uge har lederbagvagt. Dvs. at du uden for normal arbejdstid har en akuttelefon vagt for personalet i alle afdelinger
 Vi tilbyder dig
  • en spændende og meningsfyldt arbejdsplads, hvor du med din faglighed kan være med til at gøre en forskel for borgere med særlige behov. Vi har altid borgerne i centrum
  • en organisation med en høj faglighed på det specialiserede område. Vi prioriterer løbende faglig opkvalificering og udvikling af faglig praksis. Vi har et særligt fagligt fokus på LA2, KRAP, konflikthåndtering, neuropædagogik samt et kontinuerligt fokus på sundhedspædagogik
  • at blive en del af en ledergruppe med 7 afdelingsledere, en stedfortræder for centerleder og en centerleder. En ledergruppe, der arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet på tværs og anvende hinandens kompetencer, hvor vi alle deltager i fælles ledersupervision
  • en dagligdag med engagerede, dygtige og kompetente medarbejdere
  • en stilling, hvor du får mulighed for at bidrage med din viden og erfaring på tværs af handicapområdet
 Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer i ugen med tiltrædelse pr. 1 oktober 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation efter aftalerne om ny løn.

Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort.

 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 12. august 2024.
Vi forventer at holde 1. samtale den 19. og 20. august 2024 og 2. samtale den 23. august 2024.

Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
 
Har du lyst til at vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Tommy Neesgaard, tlf. 20341066.

Er du nysgerrig på at vide mere om De 2 Gårde, kan du læse mere om os på vores hjemmeside. www.de2gaarde.vejle.dk
Attester

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4a09ce2a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Fuglekærvej, 7080 Børkop

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087651

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet