BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en afdelingsleder med flair for samarbejde til Udviklingscentret De 2 Gårde.
Grib chancen hos Vejle Kommunes Udviklingscenter De 2 Gårde, afdeling Rønnevang 1 og få en unik mulighed for at:
- Være med til at lede en velfungerende afdeling med skønne borgere og kompetente medarbejdere – En afdeling, hvor nærledelse vægtes højt.
- Få en tæt relation til borgere og medarbejdere med fokus på det meningsfulde liv.
- Være del af en ledergruppe, som værdsætter den konstruktive dialog, og hvor der er højt til loftet - ledelse er noget vi udfører i fællesskab.
- Udvikle dig som leder inden for vores ledelsesværdier: "skabe resultater, spille hinanden gode, tegne fremtiden, at ville noget."
Om os
De 2 Gårde er et specialiseret tilbud, hvor der bor voksne med udviklingshæmning, adfærdsproblemer, misbrug og eventuel psykiatriske overbygninger. Flere af borgerne er domfældte. De 2 Gårde består af seks afdelinger med i alt 73 boliger, samt aktivitets- og samværstilbud. Centrets afdelinger ligger fordelt på tre matrikler i Børkop/Brejning området.
Vi vil, at De 2 Gårde skal være et rart sted for alle! Vi vægter høj faglighed, pædagogik og anerkendende dialog som redskaber til at skabe et miljø med tryghed og tillid.
Kerneopgaven ved De 2 Gårde er "at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgår i værdifulde fællesskaber".
Vi er i alt 168 fastansatte kolleger samt et større antal timelønnede vikarer.
Om stillingen
Afdelingen Rønnevang 1, hvortil vi søger en afdelingsleder ligger på adressen Rønnevang 1, 7080 Børkop. Der er i alt 15 beboere, 33 fastansatte medarbejdere, samt flere vikarer.
11 af boligerne er oprettet efter ABL § 105 stk. 2. 4 boliger er oprettet efter SEL § 108. Derudover er der mulighed for en borger yderligere i et § 107 midlertidigt udredningsforløb.
I afdelingen er der en tværfaglig sammensat gruppe af erfarne og kompetente personaler, som trives med en nærværende og dialogsøgende leder, der også kan stå fast.
En afdeling med humor og højt til loftet "det må også gerne være sjovt at gå på arbejde"
Vi søger en afdelingsleder, der:
- er synlig, tydelig og nærværende,
- er tillidsskabende og lydhør,
- kan arbejde systematisk og udstikke præcise retningslinjer,
- er i stand til at stå fast, når situationen kræver det,
- udstråler positiv energi og har et ressourcefokuseret blik,
- har en dialogbaseret og transparent ledelsesstil,
- har et robust etisk kompas målrettet i forhold til kerneopgaven,
- får arbejdsglæde af både fag-faglig ledelse og personaleledelse,
- er stærk i skriftlig dokumentation,
- vil være med til at fastholde og udvikle specialet i forhold til udviklingshæmmede med dobbeltdiagnoser.
- at du er direkte, tydelig og inspirerer til følgeskab,
- at du har en dialog-, transparent- og coachende lederstil,
- at du som leder går forrest i arbejdet med at udvikle og fastholde en tillidsfuld kultur.
- at du formår at skabe struktur og overblik, samtidigt med, at du tør gå nye veje,
- at du har erfaring med at gå foran i forhold til at omsætte borgernes handleplaner til daglig praksis for den enkelte,
- at du er parat til at påtage dig den administrative ledelse af økonomi, personaleadministration og dokumentation af den faglige indsats,
- at du sammen med de øvrige 8 ledere har fokus på hele organisationen og deltager i opgaveløsning på tværs af afdelingerne.
- at du hver 9. uge har leder bagvagt. Dvs. at du uden for normal arbejdstid har en akuttelefon vagt for personalet i alle afdelinger.
- vi forventer, at du har interesse for, og erfaring med rollen som leder,
- du har en relevant faglig baggrund inden for området og kendskab til målgruppen,
- du kan lede den pædagogiske faglighed med øje for kompetencer, ressourcer og muligheder,
- sikre høj faglighed i dokumentationsarbejdet, herunder arbejdet med borgernes handleplaner,
- du har pædagogisk indsigt og kan understøtte arbejdet med udvikling af den pædagogiske praksis.
En spændende og meningsfyldt arbejdsplads, hvor du med din faglighed kan være med til at gøre en forskel for borgere med særlige behov. Vi har altid borgerne i centrum.
En organisation med en høj faglighed på det specialiserede område. Vi prioriterer løbende faglig opkvalificering og udvikling af faglig praksis. Vi har et særligt fagligt fokus på LA2, KRAP, konflikthåndtering, neuropædagogik samt et kontinuerligt fokus på sundhedspædagogik.
At blive en del af en ledergruppe med 7 afdelingsledere, en stedfortræder og en centerleder En ledergruppe, der arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet på tværs og anvende hinandens kompetencer, hvor vi alle deltager i fælles ledersupervision.
En dagligdag med engagerede, dygtige og kompetente medarbejdere.
En stilling, hvor du får mulighed for at bidrage med din viden og erfaring på tværs af
handicapområdet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen tiltrædes pr. 1. oktober 2023 eller snarest herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation efter aftalerne om ny løn.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Stedfortræder Marie Haugaard, tlf. nr. 61 14 58 17 for yderligere oplysninger omkring stillingen.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 20. august 23.59
Vi forventer at afholde 1. samtale d. 24. august 2023 og 2. samtale d. 28. august 2023.
Der vil blive udarbejdet personprofil og anvendt case i forbindelse med 2. samtale.Straffeattest
Vi indhenter udvidet offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7ce34a6f)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Rønnevang, 7080 Børkop
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=7ce34a6f&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885173