BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
SAMMEN ER VI BEDRE!
Så kort kan det siges. På Hældagerskolen er vores slogan ikke bare noget, der står på brevpapiret. For vi tror på, at vi lykkes bedre med at skabe læring og trivsel for eleverne, når vi er sammen om opgaven. Det er i fællesskabet, at den enkeltes potentialer findes og udvikles – det gælder både for børn og voksne.
Vi er stolte af, at vi på skolen har en høj medarbejdertrivsel, en god holdånd og medarbejdere, der alle dagligt gør en positiv forskel for elevernes liv og hverdag.
Er du interesseret og har lyst til at komme med på holdet, så læs videre.
Om jobbet
På Hældagerskolen søger vi en dygtig og helhedsorienteret administrativ leder, der kan indgå i skolens øvrige ledelsesteam, som består af skoleleder, viceskoleleder og tre afdelingsledere. Vi er et ledelsesteam, hvor vi aktivt bruger hinanden som sparringspartnere, spiller hinanden gode og bakker op om hinanden og vores fælles beslutninger.
Du skal være med til at skabe resultater for børnenes læring og trivsel. Som leder af administrationen tager du ansvar for helheden gennem tillid, åbenhed og dialog samt sikrer arbejdsglæde og faglig stolthed.
Vi søger en administrativ leder, der er stærk i sit håndværk: Økonomistyring, budgetlægning og planlægning af skoleåret – og samtidig er motiveret for at have personaleansvar. Du vil således blive leder for vores dygtige kontor-, teknisk/service og køkkenpersonale.
Som administrativ leder vil du være rygraden i skolens økonomistyring, budgetlægning og den følgende planlægning af skolens ressourceforbrug. Vi benytter os af et bredt udvalg af programmer, bl.a. Trio og ØS-indsigt.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med skolernes ledelsesteams og skolesekretærer om opgaverne.
Tiltrædelse 1. november 2023.
Vi forventer, at du
• Er fagligt dygtig ift. økonomistyring og har et godt administrativt overblik.
• Har gode lederegenskaber og har en baggrund, der dokumenterer, at du kan varetage stillingen.
• Kan arbejde selvstændigt og gerne vil være medskaber af en professionel samarbejdskultur.
• Har en systematisk tilgang til opgaveløsningen og følger alle opgaver til dørs.
• Har gode kommunikative evner og har indføling med de mennesker, du omgås.
• Kan sætte dig ind i forskellige overenskomster og administrative retningslinjer.
Det er en fordel, hvis du har indsigt i offentlig forvaltning og skoleverdenen, lige som du er vant til at begå dig i en politisk ledet organisation.
Vi tilbyder dig
Ansættelse på en skole i god udvikling, hvor der både er engagement og vilje til at lave den bedst mulige skole for børnene og den bedst mulige arbejdsplads for medarbejderne.
Vores dygtige, engagerede medarbejdergruppe spiller positivt sammen med os om at skabe resultater og trivsel for skolens dejlige og videbegærlige elever. Vi har desuden en engageret og positiv forældrekreds, som vi ser som en vigtig samarbejdspartner i forhold til elevernes læring og trivsel.
Du bliver del en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, humor og kollegialt samvær med medarbejderne.
Du bliver desuden en del af Vejle Kommunes skolevæsen, hvor vi samarbejder om at skabe landets bedste skoler. Vi videndeler på tværs af skoler, og alle skolernes ledelser indgår i tværgående netværk, hvor vi lærer sammen, og hvor kompetenceudvikling er en naturlig del af vores arbejde.
Som administrativ leder bliver din centrale opgave naturligvis mangesidet – men særligt vigtigt er det at fremhæve, at vi arbejder som et team, og du vil aldrig føle, at du står alene med opgaven.
Du vil også have tilknyttet en mentor, som du kan sparre med ift. dine arbejdsopgaver.
Endelig bliver du en del af Vejle Kommunes skoleledergruppe, hvor vi samarbejder i fællesskab og i tværgående netværk omkring opgaven og udvikling af vores fælles skolevæsen.
Om os
Hældagerskolen er en stor veldrevet folkeskole med ca. 800 elever og 110 medarbejdere. Skolen er tre- firesporet fra 0.-9. årgang og rummer også en centerafdeling for elever med bevægelseshandicap samt specifikke kognitive vanskeligheder. Der er tilknyttet SFO til skolen med ca. 350 elever.
Skolen har gode fysiske rammer med idrætshal og skoven som nabo. Læs mere på www.haeldagerskolen.aula.dk.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn
Ansøgningsfrist
Vi ønsker at modtage din ansøgning senest 14. september 2023, og vi afholder samtaler 20. og 28. september 2023.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du er nysgerrig på jobbet – og kan se dig selv i ovenstående, så kom gerne på besøg hos os til en uformel samtale før, du sender din ansøgning. Ring til skoleleder Jakob Nielsen på 40 24 61 66.
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
Børne- og offentlig straffeattest
Vi indhenter børne- oo offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2c0437cb)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Nørremarksvej, 7120 Vejle Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=2c0437cb&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888999