Hvert år hylder Vejle Kommune de personer, der gør noget ekstra for foreningslivet. Det gælder både talenter, frivillige, ledere, trænere samt ildsjæle, som alle bidrager til at styrke fællesskabet i kommunen.
Nu kan alle borgere være med til at give et velfortjent skulderklap. Har du en ildsjæl i din forening eller lokalområde, kan du stemme på din favorit til én af de syv priser, der uddeles ved Sportsgalla 26’.
Afstemningen er åben frem til den 15. februar, hvor alle har mulighed for at gøre deres stemme gældende.
De syv priser overrækkes ved den store festlige Sportsgalla den 28. maj. Her kan deltagerne glæde sig til at opleve inspirerende performances, spændende aktiviteter og mange andre highlights, der viser bredden og styrken i det lokale foreningsliv.
https://www.vejle.dk/da/nyheder/kender-du-en-ildsjael-indstil-din-kandidat-til-sportsgalla-26/