To domme fra retten d. 18. januar 2024

Profilbillede
dato

Der faldt dom i to meget forskellige retssager i går. Den ene handlede om ulovlig markedsføring af medicinsk udstyr, mens den anden handlede om ikke at have styr på sine hunde.

I Retten i Kolding i går blev der idømt bøder i to meget forskellige retssager.

 

Ulovlig markedsføring af medicinsk udstyr

En 70-årig mand fra Vejle blev af retten i Kolding idømt en større bøde for gennem flere år at have markedsført medicinsk udstyr, der ikke var CE-mærket og i strid med reglerne. Da markedsføringen fortsat sker, blev han også idømt tvangsbøder på 2.000 kr. pr. måned fra den 1. februar 2024, hvis forholdene ikke er bragt i orden inden da.

Den 70-årige nægtede sig skyldig og udbad sig betænkningstid.

Hundeoverfald mv.

En 64-årig mand fra Fredericia idømt en bøde for ikke at have styr på sine hunde. 

I maj 2022 bed hundene en tredje hund i en hundeskov ved Børkop. Hundene løb uden snor, selvom Sydøstjyllands Politi i 2021 havde givet pålæg om, at den ene hund kun måtte færdes i en kort snor.
I juli 2022 løb den ene hund fra ejeren og ind på en privat ejendom i Børkop, hvor den bed og dræbte flere høns. Hunden er senere blevet aflivet.

Ud over bøden skulle den 64-årige også betale erstatning til ejeren af den hund, der blev overfaldet, svarende til dyrlægeregningen. Den 64-årige nægtede sig delvist skyldig og udbad sig betænkningstid.
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi