Tag med til Girl Power udstilling og fernisering i Børkop lørdag d. 16. oktober
Lørdag den 16/10 er der fernisering i Kunstforeningen K72 i Børkop kl. 14.00-16.00
Yderligere åbningstider for udstillingen
Søndag den 17. oktober kl. 13.00-16.00
Lørdag den 23. oktober kl. 13.00-16.00
Søndag d. 24. oktober kl. 13.00-16.00
Der vil være et hold af forskellige, spændende kunstnere, der udstiller i Kunstforeningen K72. Udover malerier, vil du også kunne finde kunstbøger og kunstkort på udstillingen.
På udstillingen kan du blandt andet møde kunstneren, Yrsa Dunvad, som du kan læse mere om her:
Yrsa Dunvad
Yrsa Dunvad har sit eget atelier, ”Underground”, i Risskov.
Hun fortæller: "Jeg er inspireret af naturen, som jeg fortolker i en ekspressionistisk flot farvesymfoni med stor dynamik. Jeg er betaget af naturens kraft og styrke. Hvis en gren knækker – dukker nye skud frem, og det kan vi bestemt også bruge i vores livsfilosofi.
Jeg er også betaget af engle. Jeg tror der bor en lille engel i alle vore hjerter, og hvis vi tør vise den frem, kan vi give hinanden den kærlighed og omsorg, som er så vigtig for vores livskvalitet. Mine små englemalerier med små tekster er rigtig populære, for hvem vil ikke gerne give en kær lille skytsengel, til en man holder af.
At male er ligesom at leve – dette ene øjeblik, ja sekund, kommer aldrig igen. Derfor er et maleri helt unikt. Det penselstrøg, der blev sat lige i DET øjeblik og med DEN kraft og intensitet kan aldrig genskabes.
Mindst to gange om året tager jeg på arbejds- og inspirationsrejser, enten til Færøerne, Møn eller Skagen – ja, hvor der end er skønt og ikke mindst stilhed. Så fordyber jeg mig totalt i maleriets verden, og elsker at tage imod alt det der findes inde i mig, og udtrykke det i malerier, jeg selv sommetider er målløs over."
Læs mere om 'Underground' her.
Du kan også se og læse mere om de andre kunstnere på udstillingen her.