Genåbning af Atriumhaven i Brejning

Fuld græsplæne til indvielse af Atriumhaven.
dato

Det store fremmøde til åbent hus på Atriumhaven beviser at der er stor brug for dette tilbud. D 1/5 genåbnes 20 pladser og 6 aflastningspladser på plejecenter Atriumhaven i Brejning.

For 1 1/2 år siden lukkede det 19 år gamle plejecenter samtidig med at plejecentret i Smidstrup lukkede. De 2 enheder blev lagt sammen og tilført en vuggestue/børnehave til det vi i dag kalder Kong Gauers Gård.

Det genåbnede plejecenter bliver med 10 pladser til mennesker over 35 år med en dobbeltdiagnose, samt 10 pladser til særligt plejekrævende mennesker med demens. Foruden 6 aflastningspladser, som kan bruges midlertidigt. Det er desuden meningen at resten af huset som har yderligere 20 pladser kan genåbnes senere, når seniorudvalget kan finde en finansiering.

Ved dagens åbent husarrangement kunne man udover en tale fra formanden for seniorudvalget Gitte Frederiksen (V) og centerlederen Lene D. Eriksen også høre det lokale sangkor KORiøs. Efter rundvisningen var der oplæg om: "Livet med psykisk sygdom" og oplæg om: "Livet med demens"

Alle prognoser viser at der de næste 10 år vil være et stort behov for flere plejehjemspladser. Derfor er det godt at vi så hurtigt kan få yderligere pladser fremskaffet. Hvilket det store rykind her på åben hus arrangementet også viste.

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.